Debat

Et fag i klemme

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jacob Grønlykke giver i sin nye bog »Man gjorde et fag fortræd« folkeskolens matematikundervisning et gevaldigt gok i nødden. Langt hen ad vejen er jeg enig med Grønlykke. Dog har jeg nogle forbehold. Matematikundervisning er andet og mere end blot og bar løsning af matematikbogens opgavesæt (forhåbentlig). Der er vel også en lærer involveret? Man fornemmer, at Grønlykke ikke har overværet lektioner med en dygtig matematiklærer, der kan arbejde så at sige »ud af det bur«, som en lærebogsopgave kan udgøre.

På side 68-71 kommenteres en opgaveløsning fra en opgave til 7. klasse. Det er for mig klart, at opgaven på et ældre klassetrin bør behandles, som Grønlykke foreslår, men jeg ville næppe i en 7. klasse turde gøre det. Lyset ville gå ud i manges øjne. Naturligvis kan man udfordre ungerne ved at spørge, hvordan det vil se ud, hvis x antager andre talværdier. Det kan man få en god snak ud af.

Efter min bedste overbevisning (erfaring) lider folkeskolens matematikundervisning i høj grad under, at flere matematiklærere ikke er godt nok uddannet. Det er ikke deres skyld! Med mange linjefag, få timer under uddannelsen og uden muligheder for supplerende uddannelse samt manglende tid til forberedelse bliver løsningen for mange lærere at ty til det forarbejde, som andre har gjort med bøger eller »i skyen«.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Grønlykke har skrevet en absolut vedkommende og læseværdig bog, men han glemmer, at veluddannede lærere vil gøre en kæmpe forskel, hvis de ikke låses fast af mere eller mindre meningsløse politiske formuleringer.