Det er paradoksalt, at det er en sejr, når politikerne gør det, som nogle af dem siger hele tiden har været meningen.

Nu har debatten kørt i næsten tre år, men de stemmer kunne ikke høres, da de nye såkaldt »forenklede« Fælles Mål blev bindende. Først for halvandet år siden lykkedes det at få igennem i forligskredsen, at de »nederste lag« med godt 3.000 færdigheds- og vidensmål skulle gøres frivillige.

Så gik der halvandet år, før den enighed blev til et forslag, som blev førstebehandlet i folketingssalen forleden.

Hvorfor det har varet så længe, når alle politikerne var enige, kan man kun gisne om. Undervejs har beslutningen skullet tackles igennem både KL og Finansministeriet, som har protesteret over, at frivilligheden blev lagt ud til skoler og lærere - ikke til kommunalbestyrelsen. Måske har det taget tid.

Man må glæde sig over, at ministeren har holdt fast her. For der er dårlige erfaringer med kommunalbestyrelser, som tager rollen som skoleejere så alvorligt, at de selv opfinder mål - og i øvrigt også projekter - som skal styre skolerne i den rigtige retning (og profilere dem selv). Vel at mærke via metoder, som de åbenbart kender bedre end de lærere og skoleledere, som står ude i klassen, og som er uddannet til at vide, hvad der skal gøres.

Det er sagt så ofte før: Det er absurd, at politikere ikke blot arbejder med mål og rammer, men at de også går ind og forsøger at regulere i detaljer, hvad der skal ske i klasseværelset.

Det er et fremskridt her at høre Socialdemokratiet, som jo i skikkelse af Antorini stod fadder til folkeskolereformen, udtrykke en slags tillid til, at lærerne kan klare det. Men de skal levere varen:

»Når vi løser bindingerne i Fælles Mål, får skolerne og lærerne et større råderum til at tilrettelægge undervisningen, samtidig med at vi fastholder ambitionerne for, hvad eleverne skal lære i folkeskolen«, sagde Annette Lind, ordfører for Socialdemokratiet.

Fælles mål-debat: Udsigt til et opgør med målstyring og tvungne læringsplatforme? 

Så friheden gælder ikke målene, kun noget af vejen derhen. Forligskredsen vil heller ikke afskaffe de nationale test. De to øverste målniveauer bliver ikke frivillige. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen.

Men nu har du selv chancen.

Der er kommunalvalg lige om lidt. Rigtig mange af de opstillede kandidater går ind for flere lokale justeringer af reformen, end Folketinget kan blive enige om. Det gælder både skoledagens længde og klassekvotienter. Det omfatter endda at indgå lokale aftaler med lærerkredsen. Se oversigten inde i bladet.

Så mød op på vælgermøder sammen med dine kolleger og tag debatten med politikerne.

Kommunalvalg 2017: 
Kandidater lægger afstand til skolereform