Uskolet

Tydelig stigning i komplet ligegyldig snak efter »Husk pausen«-kampagne

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter at folkeskolen.dk de seneste to uger har sat fokus på lærernes pauser, er antallet af komplet ligegyldige snakke og tåbeligt tomme blikke steget målbart på landets lærerværelser.

»Det er blevet legitimt at stene som en teenager, der lige er vågnet med tømmermænd«, hedder det i ny rapport. »Og man må nok sige, at lærerne også har taget opfordringen om at slappe af med et ugeblad alvorligt. Sjældent har man da hørt så meget ligegyldigt pjat om Kate og Linse og Gustav og stakkels Oliver og en, der er røget ud af et danseprogram, og hende den smukke med den kiksede kjole, der er blevet forladt af ham den onde med det flotte hår. Fandeme længe siden, ny rapport har hørt noget lignende«, konkluderer ny rapport.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med 
tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder 
i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.