Anmeldelse

Find - ind i historien, 4. klasse

Find - ind i historien, 4. klasse

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er vel næppe noget historiebogssystem, der er blevet misbrugt mere i folkeskolen end "Ind i historien". Det er synd og skam. Systemet er helt i top, hvis det bruges af en engageret historielærer, der ikke blot sætter det tilhørende kassettebånd på og nyder livet, imens oplæseren klarer jobbet. Efter at faget er blevet gjort til udtrækningsfag, er der gudskelov mange, der ikke vil undervise i historie længere, det kræver for megen forberedelse . Ja, naturligvis gør det det.

Fakta:

Titel: Find - ind i historien, 4. klasse

Forfatter: Claus Butterschøn, Olaf Ries

Pris: 195 kroner

Sider: 104 sider

Serie: Find - ind i historien

Type: Bog

Forlag: Alinea

Dette er en helt ny og opdateret version, som tager afsæt i historiekanonen, hvilket er særdeles fornuftigt. Syv emner og et afsnit om stærke kvinder. Emnerne spænder meget bredt og skal ses som en appetitvækker og danne grundlag for yderligere fordybelse.

Som vi kender det fra dette system, er der efter hvert kapitel forslag til videre arbejde. Det er meget varierede forslag. Et kæmpe plus for bogen.

Sproget er let at forstå - billederne og tegningerne er fremragende, de vækker fantasien hos store som små. Netop fantasien er altafgørende at få i spil, gerne så tidligt som muligt i historiefaget.

Elevernes færdigheder i at søge kilder bliver øvet. Deres historiebevidsthed vokser enormt, hvis de bliver guidet igennem dette system, som "Find - ind i historien, 4 klasse" er en del af.

Man kan ikke hjælpe en, der ikke vil hjælpes, men det vil jeg gerne, og jeg føler mig i den grad hjulpet med denne bog og de opgaver, man frit kan downloade. 

Et sikkert og gennemarbejdet stykke værktøj til dagligt brug. Mere af det - tak.