For at styrke evalueringskulturen i den danske folkeskole indføres skriftlige elevplaner.

Problemet med planerne i den form, der lægges op til, er, at de ikke bringer noget nyt.

Det kan undre, at evalueringen bliver bedre udelukkende ved at blive nedskrevet, da læreren »blot skal bidrage til den enkelte elevs elevplan med de oplysninger, han allerede i dag må være i besiddelse af«.

Det kalder vi bureaukrati.

Ifølge bekendtgørelsen skal elevplanen blandt andet styrke samarbejdet mellem skole og hjem, men Bertel Haarder udtaler også: »Hvis elevplanen medvirker til at afkorte forældresamtalen, kan ingen vel have noget imod det, allermindst forældrene«.

Hvordan forestiller du dig, at samarbejdet kan styrkes, når du samtidig giver udtryk for, at det skal overstås hurtigst muligt?

Arbejdet med elevplaner blev længe omtalt som en opgave, lærerne i forvejen får tid til/løn for at udføre. Først 3. april 2007 kom en udtalelse om, at elevplaner ikke er en opgave oven i alle de andre.

Vi ved godt, at spørgsmålet om tid/løn er et anliggende, der afgøres af KL og DLF, men i debatten kæder både ministeren og KL elevplaner sammen med den obligatoriske evaluering. Resultatet er, at der på talrige skoler har været forvirring om, hvorvidt opgaven skal aflønnes eller allerede er aflønnet.

Vi er som lærere ikke imod forandringer og nyskabelser, men vi ønsker gennemarbejdede og gennemtænkte ændringer, så ingen er i tvivl om formål, omfang og aflønning.

I dette skoleår har vi kæmpet med elevplaner, nationale test og digitale prøver. Sidste år var det naturfagsprøverne.

Vent dog med de nye tiltag, indtil de er klar, så lærere og elever kan få arbejdsro.

På kredsstyrelsens vegne: