»Udbredt tilfredshed med elevplanerne« meldte Folkeskolen nummer 17 i en overskrift med forsidehenvisning. Journalisten har spurgt tillidsrepræsentanterne ved 18 tilfældige skoler, og de fleste af dem melder pligtskyldigst, at de første elevplaner skam har givet bedre forældresamtaler. Bertel Haarder, der ellers ikke har travlt med at citere vores udmærkede fagblad, tog allerede dagen efter i Politiken historien uforbeholdent til indtægt.

Men det skal han være varsom med. Ingen af de i artiklen omtalte elevplaner lever nemlig op til lovens krav. Faktisk har de fleste af dem lige så lidt at gøre med elevplaner i lovens forstand som et hjulspor med en motorvej. Alligevel fremgår det, at allerede på dette niveau har der på de adspurgte skoler været betydelige vanskeligheder med at finde resurserne til arbejdet med elevplaner. Endvidere at de ikke giver nogen rationaliseringsgevinst, at skriftligheden omkring elevernes faglige vanskeligheder giver konflikter, at smileyplanerne kan medføre alvorlige misforståelser, og at planerne kræver meget mere elevsamtaletid, end lærerne almindeligvis har til rådighed. Og selv om et kvalitetsløft på forældresamarbejdet isoleret set er en udmærket ting, er det altså stadig spørgsmålet, om det er på netop dette område, folkeskolen skal koncentrere sine kræfter. Det har Pisa aldrig ment, og ikke en eneste af de 35 OECD-anbefalinger til folkeskolen handler om det.

Den spidsvinklede overskrift holder ikke vand. Historien burde rettelig have heddet eksempelvis: »Discountelevplaner til at leve med«, »Forældre tilfredse med udvidet karaktergivning« eller »Ingen rationaliseringsgevinst med elevplaner«. Men det ville der unægtelig ikke være meget kioskbasker i.

Svar

Overskriften er ikke valgt for at skabe en kioskbasker, men for at informere så præcist som muligt om de tilbagemeldinger, vi fik på en rundspørge til 17 tillidsrepræsentanter og en skoleleder på lige så mange folkeskoler.

Niels Christian Sauer har ret i, at nogle af de omtalte skoler i år arbejder med elevplaner på en måde, så de formentlig ikke lever op til kravene i Undervisningsministeriets betænkning, men artiklen handlede ikke om at vurdere skolernes lovlydighed eller ej.

En sådan vurdering har for øvrigt vist sig svær at foretage, hvilket striden mellem Undervisningsministeriet og Aalborg Kommune om en guide til elevplaner - som omtalt på folkeskolen.dk - med tydelighed viser.

Redaktionen