Oven på den meget triste artikel i Folkeskolen nummer 17 om en lærer, der har måttet opgive sit job, hjalp det ikke på humøret at læse undervisningsministerens kommentar. Jeg tvivler ikke på, at Haarder af et ærligt hjerte ønsker at løfte den danske folkeskole. Jeg tvivler heller ikke på, at det er nødvendigt at løfte folkeskolen på visse punkter.

Men jeg tvivler oprigtigt på:

- at Haarder forstår, hvad det har betydet for seriøst arbejdende lærere, at der er så meget rod i prøvefagene.

- at Haarder forstår, hvad det betyder for lærerne at have været udsat for den mangel på tillid i en årrække. Det kan man ikke bare ryste af på trods af skåltaler og velmenende skulderklap.

Jeg er derimod helt sikker på:

- at Haarder bare ikke kan forstå, hvor dårlig en arbejdsgiver mange lærere oplever at have haft længe.

- at der er stigende stress på de danske lærerværelser i disse år på grund af alt for mange tiltag, der trækker i hver sin retning.

- at der er færre penge i folkeskolen end tidligere. Skattestoppet er en bombe under velfærdssamfundet.

Jeg tror på:

- at vi kan løfte folkeskolen med en tillidsreform.

- at vi kan styrke evalueringskulturen uden at indføre test, som den daglige undervisning ikke lægger op til. Test styrer undervisning. Evaluering styrker.

- at vi skal afbureaukratisere, så det kan mærkes - helt ude hos frontlinjepersonalet.

- at folkeskolen skal løftes indefra - ikke med statsstyring.

Og jeg er rigtig træt af det verdensbillede, vi har hørt på i årevis, som Haarder også lige får lusket ind i kommentaren. Det siges ikke direkte, men ligger implicit i svaret: »Tror man ikke på effekten af alle disse tiltag, så ønsker man nok ikke at øge fagligheden«. Ergo er mutter en sten.