Da Maria Hougaard blev færdig som lærer i 2016, tog hun et valg, hun ikke siden har fortrudt. Hvis hun nogensinde skulle arbejde i Grønland, skulle det være nu. Derfor skrev hun under på en treårig kontrakt som lærer i Tasiilaq, som hun nu overvejer at forlænge.

»Det er en helt unik oplevelse at være lærer heroppe. Der er en sprogbarriere og nogle kulturskel, man som det første skal overvinde. Til gengæld får man et helt andet syn på sin egen rolle som lærer og undervisning generelt, når relationerne skal skabes på en anden måde, end man er vant til«, siger hun.

Nye didaktiske redskaber i rygsækken

Maria Hougaard indgik en aftale med sine elever om, at de på skift lærte henholdsvis et grønlandsk og et dansk ord. Men samtidig skulle der undervises.

»Det finder man ud af godt kan lade sig gøre. Men det kræver, at man er klar på at genkonstruere sin måde at tænke klassisk, mundtlig formidlet undervisning og pædagogik på. Det har for mig personligt været meget givende, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg er blevet en meget bedre lærer af det - også når jeg engang vender tilbage til Danmark«, siger hun og tilføjer:

»Men man skal helt klart være forberedt på at tilpasse sig en helt anden kultur, hvis man tager et lærerjob heroppe«.

Ingen lov 409

I Grønland er skolen reguleret af en anden reform og arbejdstidslov end i Danmark. Både arbejdsdagen og tilværelsen generelt foregår i et andet tempo, fortæller Maria Hougaard.

»Fordommen er, at her ikke sker noget. Det passer ikke. Man kan sagtens som ungt menneske komme i byen i weekenden, forskellen er bare, at derhjemme er der ti steder at tage hen, heroppe er der kun ét. Og sådan er det med det meste«, fortæller hun.

»Man kan få alt, man har brug for, men valgmulighederne er færre, og der er ikke så meget, man skal nå. Internetforbindelsen er heller ikke altid lige god. Det udvikler en som person, når man først har vænnet sig til det. Man får nogle perspektiver på tilværelsen, det ville være umuligt at få derhjemme«.

En heldig kartoffel

På skolen i Østgrønland, hvor Maria Hougaard arbejder, er der flere andre danske lærere. Dem har hun et godt sammenhold med, og det er en af grundene til, at hun ikke har travlt med at komme hjem til Danmark. En anden grund er den store naturoplevelse, det er at opholde sig i et landskab, der er så anderledes end det, man kender fra Danmark, understreger Maria Hougaard.

»Jeg sidder stadig hver morgen med min morgenkaffe og kigger ud ad vinduet og tænker: 'Hvor er jeg bare heldig'. Både som lærer og som person er det en oplevelse, jeg kun kan anbefale«.