Først kom John Hatties bog "Synlig læring - for lærere", nu udsender Dafolo så Andreas Helmkes bog om undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Slår deres tanker igennem "på markedet" af læreruddannere, lærerstuderende og folkeskolelærere, vil bøgerne tilsammen kunne medvirke til det, Helmke i sin bog kalder for "den empiriske vending". Et skifte, hvor vi vil forlade den i høj grad normative udgave af almen didaktik, som Helmke kritiserer, og i stedet vende os mod en empirisk orienteret uddannelsesforskning.

I modsætning til Hatties bog, der fremstår som en forholdsvis almen fremstilling af forskningsresultater omskrevet til en bredere målgruppe end blot forskerne selv, virker Helmkes bog til at være skrevet direkte til de målgrupper, den nævner, nemlig undervisere på læreruddannelsen, lærerstuderende og folkeskolelærere. Bogen er opbygget som en klassisk lærebog, systematisk og ordnet på en sådan måde, at den byder sig til som undervisningsbog på læreruddannelsen i det nye fagområde pædagogik og lærerfaglighed.

I lange passager er bogen dog vanskelig tilgængelig i sin umådelige grundighed og sin akademisk redegørende form. Der er mange facts, man vil af med, når man er uddannelsesforsker! Det er spørgsmålet, om ikke mange lærerstuderende vil "stå af", inden de når sidste kapitel. Det rokker dog ikke ved, at de bør præsenteres for bogen i deres uddannelsesforløb.

I modsætning til Hatties bog finder vi i denne bog et glimrende kapitel om, hvad undervisning og læring er, hvor der fint og kort redegøres for eksempel for de klassiske taksonomier. Helmke præsenterer også en for denne anmelder ny taksonomi udarbejdet af R.J. Marzano baseret på seks niveauer med et forsøg på operationalisering: Hvad skal eleven kunne, når det taksonomiske trin hedder Selvet eller Analyse? Det er spændende.

Her møder læseren i øvrigt for første gang på en service ydet af Dafolo, forlaget tilbyder nemlig via sin hjemmeside printmulighed for udvalgte skemaer og modeller. Det er fint af Dafolo, men man kunne som underviser ønske sig flere muligheder for interaktivitet. Hvorfor ikke også for eksempel diskussionsfora, hvor bogens læsere kunne komme i kontakt med hinanden? Hvor undervisere på læreruddannelsen kunne inspirere hinanden ved at lægge deres arbejdsspørgsmål til bogens kapitler frem til vidensdeling? Måske endda modereret af Jens Rasmussen eller en anden kyndig person? Det ville være spændende, og Dafolo bør have tyngde på markedet til at turde.

Netop fordi bogen rummer elementer af det, der på den gamle læreruddannelse var indeholdt i fagene psykologi og almen didaktik, kan bogen med fordel bruges både i det modul, der nu hedder Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling, og i Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen, hvor kapitlerne om undervisningskvalitet og diagnosticering helt oplagt byder sig til. Og det bør forsøges.

Skulle man som anmelder vove et lille kritisk pip fra den kritiserede almene didaktiks perspektiv, kunne det være, at bogen er blottet for "de gode historier" og cases, der ville medvirke til at skabe liv i forhold til de videnskabelige indsigter, bogen formidler. Helmke skriver selv i bogen, at videoer af udvalgt undervisning er et glimrende middel i læreruddannelse, måske kunne Dafolo finde ti gode eksempler, den kunne formidle via sin hjemmeside sammen med printmuligheden?