En »skoleovertagelse« er betegnelsen for, når studerende bliver sendt ud for at overtage undervisningen på en skole. »Værdifuld erfaring« kalder underviserne på læreruddannelsen disse skoleovertagelser. Men er de nu så værdifulde, som vi bliver overbevist om gang på gang? For mig er svaret nej. De selv samme undervisere advokerer for, at relationen til eleverne er noget af det vigtigste ved lærergerningen. Når vi som studerende er i praktik, tager det gerne et par uger, før vi har skabt en relation til vores elever. Derefter ser vi på, om det, vi gør, virker. Det er for mig værdifuld erfaring. Nej, skoleovertagelser handler ikke om at give lærerstuderende god erfaring i marken, de handler om at holde skuden oven vande, når lærerne skal have »fri« til eksempelvis pædagogiske dage. Når lokummet brænder, ringer man bare til seminariet. Vi smider alt, hvad vi har i hænderne, og overtager alle elever. Og vi koster ingenting! Men hvor er det realistiske i denne erfaring? Relationen kan vi ikke nå at skabe, og som oftest er vi seks-otte studerende om én klasse. Sådan er virkeligheden ikke, når vi som uddannede selv står ene mand om en klasse. Nej, der hvor vi lærer de værdifulde ting omkring det at undervise, er i praktikken. Her kan vi prøve at skabe en relation til eleverne og afprøve teorien fra seminariet i praksis. Det er her, læreridentiteten skabes. Og når en almindelig dansk lærerstuderende på fire år har i omegnen af i alt 22 ugers praktik, så skal vi virkelig kridte skoene for at opnå vigtige kompetencer! Det er Danmarks fremtid, det handler om, så derfor: Drop skoleovertagelser, og giv os længere praktikperioder, tak!