Uskolet
Alt for korte nyheder
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
- Uddannelsespolitikere røvtrætte af dødssyge canadiere, som åbenbart altid gør alting rigtigt.
- Kaffekop med initialerne HG forsvundet fra lærerværelset. KN mener at have set ETB med den nede på biblioteket. HG nødt til at låne FJ's.
- »Fifty Shades of Grey« altså virkelig ikke stor litteratur ifølge pludselig meget smilende engelsklærer med røde kinder.
- Ministerium kalder spareforslag noget med »Nyt Nordisk« for at få det til at glide nemmere ned.
- Musiklærer, der ellers følte sig sprængfyldt med ny inspiration efter ferien, ender alligevel med at sætte klasse til at øve den sædvanlige »Midt om natten«.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.