Luk øjnene. Forestil dig en rejse. Du er fremme i år 2042 - stadig frisk - og ser tilbage på folkeskolen for 30 år siden. Hvad ser du?

Det var i de år, hvor politikerne besluttede, at man skulle udskille færre børn til specialundervisning og i stedet sørge for, at de kunne blive i klasserne.

Det var også de år, hvor der i løbet af få år blev nedlagt eller sammenlagt omkring 500 skoler. Klassekvotienten steg til 20,9 - i gennemsnit. Der blev givet dispensationer til, at klasserne kunne have flere end 28 sprællevende elever.

Lærerne havde to minutter per elev, og i frikvartererne løb de rundt for at nå det hele inden næste time. Ikke så mærkeligt at flere og flere lærere gik ned med stress, og forældrene stemte med fødderne og flyttede til privatskoler med færre elever i klasserne.

Set i bagklogskabens lys er det mærkeligt at tænke på, at det var de samme år, hvor der blev fyret omkring 4.000 lærere, og i 2012 var der sket en tredobling af langtidsledige lærere på tre år til 600.

Det paradoksale i disse to tendenser burde have været åbenlyst for alle involverede.

Som formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen udtrykte det på DLF's kongres i 2012:

»Det er manglen på arbejdspladser, der er problemet - ikke manglen på arbejde«.

Der var da også et par utraditionelle løsninger fremme: Den såkaldte Bondo-model, som gik ud på, at arbejdsløse lærere kunne arbejde for et beløb, som svarede til deres dagpenge.

Forslaget slog sig dog på så mange paragraffer, at det led en hurtig død. Dispensationer og viljen til forsøg er meget større, når det gælder folkeskolen, end når det handler om arbejdsmarkedet.

På DLF's kongres var der også forslag om, at DLF selv kunne ansætte langtidsledige. Måske ikke helt alvorligt ment. Men de to forslag viser dog, at mange brød hjernen med paradokset.

Forfatteren Lars Olsen sagde:

»Det burde være et wake-up call til vores politikere, der har haft tendens til at undervurdere problemet. Men vi har nået den kritiske masse for privatskoleandelen. Vi har brug for en 2020-plan for folkeskolen, så den fastholdes som det brede, samlende skoletilbud, hvor lægens og social- og sundhedsmedarbejderens børn går i klasse sammen«.

Der manglede en retorisk begavet politiker. I dette blad gennemgår en forsker, hvordan det lykkedes at ændre retorikken omkring nationale test, så de blev stuerene i socialdemokratiske kredse og derfor kunne indføres i et bredt forlig.

Men den samme type politiske retorik manglede desværre i 2012. Derfor ser folkeskolen anno 2042 ud, som den gør: Kæmpestore læringsfabrikker for de børn, hvis forældre ikke har overskud til at finde på noget andet. Med overbelastede lærere, som søger væk, så hurtigt de kan.

Pyha - heldigvis kun en fantasi! Det er helt sikkert, at der vil ske noget begavet, inden det kommer så vidt.