Hvis man ønsker debat i sin undervisning, så læs "Danskere + danskere". De to bøger kan absolut anbefales som vægtige supplerende undervisningsmaterialer til samfundsfag. Man kunne såmænd også ønske, at de blev læst af diverse politikere, der fører det følelsesmæssige skyts i front frem for saglig argumentation.

De to bøger er ikke traditionelle bøger til samfundsfag med diverse faktuelle oplysninger om samfundets indretning. Bøgernes ærinde er derimod at skabe debat, hvor nøgleordene er fremmedhed, kulturmøde, kulturforskelle og medborgerskab, og bøgerne er ærlige over for deres eget formål, nemlig at skabe debat.

Ifølge bøgerne er det forskellene, der betones i debatten, og dermed kan det for nogle udgøre en fare for hyggen, sammenholdet og danskheden. Fordi det er holdninger og følelser, der styrer, og ikke saglig argumentation, må debatten blive unuanceret, hvilket også præger de politiske udmeldinger.

Det er imidlertid også en kendsgerning, at efterkommere af indvandrere har overhalet unge danskere med dansk oprindelse i uddannelsessektoren. Og det er tankevækkende, at det er de unge kvinder, der tilsyneladende har de største ambitioner.

En af de mange citerede personer er biskop Kjeld Holm, der netop påpeger, at kristne begreber som næstekærlighed og tolerance er fraværende i store dele af debatten - man fristes til at sige, at der er for mange, der ikke ved, at tolerancen begynder der, hvor forståelsen hører op.