Vi er alle vejledere for Vorherre! Denne sentens kunne være indgangsbønnen til det sidste nummer af tidsskriftet "KvaN". Her sættes fokus på begrebet vejledning. I 1970'erne var vejledning lig med skolevejledning og studievejledning. I dag lyder spørgsmålet (citat), om der ikke simpelthen er et vejledningselement i et nutidigt undervisningsbegreb? Dette spørgsmål indkredser tidsskriftet i en række artikler, der belyser, på hvilke områder vejledningspædagogikken indgår i undervisningsverdenen, hvad vejledning er, og hvordan vejledere uddannes.

Artiklerne giver eksempler på god vejledningspraksis og refleksioner over praksis med punktnedslag i teori. Vejledning anskues ud fra uddannelsesvejledning, praktikvejledning, vejledning ved bacheloropgaver, vejledning i forhold til elevplaner i grundskolen og vejledning med læreren som hovedaktør i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Forfatternes vinkling udløser overvejelser omkring forholdet mellem vejledning og læring, de skjulte magtforhold i vejledningsrummet og den kollegiale supervisions vækstpotentiale. Artiklerne belyser, hvordan vejledningselementet er til stede i undervisningsfeltet, og hvorfor lærere/vejledere skal udrustes med begreber og viden på området for at kunne udøve og reflektere over egen praksis.

Lærere og vejledere kan glæde sig over dette nummer, der tjener til afklaring af forskellige faggruppers forståelse af vejledningsopgaven i undervisningens univers. I tidsskriftets ånd er der fyldige kildeangivelser og forslag til videre læsning.