Det er nyttigt at reflektere over sin undervisning. Ikke kun i den daglige evaluering, hvor man opsummerer, i hvilken grad der er kommet det ud af den, man havde planlagt eller forventet, men også hvorvidt ens overordnede holdning til undervisning støtter eleverne i at lære noget af det, de får brug for i fremtiden. Tag for eksempel begrebet arbejdsro. Er en vellykket time den, hvor læreren har haft kontrol over alt, hvad der er foregået, og hvor eleverne har tilegnet sig præcis den indsigt, man havde planlagt og forudset? Eller er det den, hvor eleverne har arbejdet på kryds og tværs, selv fundet frem til vidt forskellige arbejdsmetoder og måske er kommet frem til resultater, der er meget forskellige?

Forfatteren til denne grundige og nyttige bog går forsigtigt rundt om de forskellige tilgange. Uden at levere en facitliste, selv om man fornemmer, hvor sympatien ligger.

Lohmann opstiller fire niveauer for, hvordan man kan forholde sig til den opgave, man har som lærer, fra det filosofisk-etiske niveau, der ligger bag det hele, til afgørelsesniveauet, hvor man konkret skal tage stilling til, hvad man gerne vil have til at foregå. Efter præsentation af forskellige teorier - fortrinsvis amerikanske - arbejder han sig frem til anvendelige metoder til, at læseren/læreren kan få styr på svære spørgsmål om, hvad man vil, og hvad man gør. Der er gode oversigter og øvelser, som kan bruges både i læreruddannelsen og af det arbejdende team.

I det interessante afsnit "om at (op)finde metaforer" viser Lohmann både det praktiske og det farlige ved at beskrive sin undervisning - og elevernes læring - igennem sproglige billeder. De har det nemlig med kun at belyse (der var den igen, metaforen .) én side af det, der foregår, og overser andre aspekter. Hvis man betegner læring som afbildning, beskriver man de informationer, læreren giver som led i sin undervisning - men man overser, hvordan eleverne bearbejder dem. Det er som bekendt ikke givet, at deres resultat er en direkte kopi af det, læreren har sagt. På den anden side, hvis man bruger metaforen "konstruktion", nedtoner man, at selv om man har blik for, at resultatet af informationerne kan give forskellige - og sågar uventede - resultater hos eleverne, så er de kun nye, i den forstand at de holder sig inden for de rammer, traditioner og læseplaner afstikker. Man skal derfor være bevidst om de metaforer, man anvender - det kan nemlig give større overblik over, hvad man selv foretager sig, når man underviser. Hvordan iscenesætter du din undervisning? Som turguide på en udflugtsbåd eller som en, der sammen med sine elever padler i en kano - nogle gange mod strømmen, andre gange må I forcere vandfald. Hvad tror du, der giver eleverne den mest intense oplevelse af floden?

Bogen er fuld af praktiske tips til at skaffe sig selv succesoplevelser. Brug dem, også selv om nogle af dem vil rykke ved dine vaner og dit verdensbillede.