Nu drejer det sig om at få de decentrale penge ned i medlemmernes lommer - på den ene eller den anden måde.

Sådan lyder meldingen fra Lærerforeningens ekstraordinære kongres i torsdags.

Forsamlingen brugte ganske vist flere ord på det, og kongressens flertal bestemte, at kredsene skal satse på fire områder, når der forhandles decentral løn, selv om hovedstyrelsen kun havde foreslået tre satsningsområder.

Men foreningens principielle holding er stadig den samme: Aftaler om decentral løn skal baseres på objektive kriterier. Der skal betales samme løn for samme funktion. Den tid, som læreren og børnehaveklasselederen har krav på ifølge arbejdstidsaftalen, må ikke veksles til penge. Og forbedringer for grupper skal altid gå forud for forbedringer for enkeltstillinger.

Kort sagt: Når kredsene skal lave aftaler om decentral løn, skal de prioritere arbejdet for den almindelige lærer og børnehaveklasseleder forud for 'kasket-karlenes'. Det vigtigste er folkeskolens primære opgave: undervisning og opgaver med direkte tilknytning til undervisningen.

Den melding endte en samlet kongres med at tilslutte sig. Men forud var gået en lang debat om, hvordan kredsenes forhandlinger om de decentrale kroner kan komme til at spille sammen med foreningens overordnede lønstrategi.

- Fordi vi accepterer virkeligheden, er der ingen grund til, at vi bliver holdningsløse, sagde Anni Herfort og understregede, at medlemmernes ja til overenskomstresultatet ikke kan tolkes som et ja til decentral løn.

Lærerforeningen skal både centralt og lokalt føre en politik, som sikrer, at DLF's medlemmer får deres del af de decentrale midler, men man skal samtidig fastholde foreningens overordnede lønpolitik, sagde hun.

Denne linie fastholdt fagligt udvalgs formand, Stig Andersen, da han fremlagde hovedstyrelsens forslag til kongresvedtagelse.

- Siden 1993 har det været foreningens lønstrategi, at det kollektive går frem for det individuelle, og at varige lønforbedringer er bedre end engangsbetalinger, sagde han og understregede, at kredsenes aftaler om decentral løn skal være 'forklarlige, gennemskuelige og kendt på forhånd'.

- Det betyder, at aftaler, som giver mulighed for subjektive vurderinger, skal afvises, sagde Stig Andersen.

Hovedstyrelsen foreslog, at kredsene i forhandlingerne med kommunerne skal satse på tre områder:

- Højere begyndelsesløn, fordi der mangler lærere, og fordi en forhøjelse her kan virke som løftestang ved kommende centrale overenskomstforhandlinger.

- Seniorordning, fordi folkeskolen derved bedre vil kunne fastholde ældre medarbejdere på mere lempelige vilkår, end de har nu.

- 'Pensionstilkøb' til en mindre gruppe lærere og børnehaveklasseledere, som kom i klemme ved overgangen til kommunal ansættelse.

Stig Andersen understregede, at de tre satsningsområder ikke måtte virke indskrænkende; kredsene skulle også kunne satse på at bruge decentrale penge på andre områder.

Første taler var Karl Heinz Mortag fra Århus. Han kaldte formandens forelæggelse 'fortrinlig', men mente, at satsningsområderne var lidt tilfældigt valgt, og foreslog derfor, at de helt udgik.

- Nu drejer det sig om at få de decentrale penge ned i medlemmernes lommer på den ene eller den anden måde, sagde han.

Anni Herfort svarede, at det bestemt ikke var tilfældige områder, man ville satse på.

- Der er ikke høj status i at blive lærer i dag, og hvis kommunerne skal kunne tiltrække unge mennesker til at arbejde i folkeskolen, skal lønnen forhøjes, sagde hun og mindede samtidig om, at det også er vigtigt, at begyndelseslønnnen er høj, når der på et tidspunkt skal forhandles om nye lønformer.

Den voksende lærermangel og det hårde pres på lærerne gør det nødvendigt at lempe vilkårene for ældre lærere, derfor er der behov for en seniorordning, argumenterede hun.

- Og så skal vi se, om vi kan hjælpe den lille gruppe medlemmer, som vi ikke fik en ordentlig pensionsaftale for, da vi skiftede over til overenskomstansættelse. Vi prøvede ved det centrale bord her i år, men kom ikke igennem med kravet.

Finn Bryde fra Søllerød og Anita Christensen fra Vestfyns Lærerkreds argumenterede ligesom flere andre for, at de decentrale penge skal gavne medlemmer med mange undervisningstimer.

Finn Bryde mente, at tendensen er, at man får større tillæg, jo længere væk man er fra klasselokalerne, og Gry Kjerulf fra Hillerød-Skævingekredsen foreslog, at de decentrale penge bliver fordelt 'bredest muligt'.

Aalborg-lærernes formand, Dorthe Møller, var betænkelig ved, at de tre satsningsområder er meget dyre, og Jytte Henriksen, som er formand for lærerne i Skovbo og fire andre sjællandske kommuner, mente ikke, at DLF skal hjælpe kommuner, der ikke kan tiltrække nye lærere, fordi arbejdsbetingelserne er for dårlige.

- Kommuner, der ikke selv vil tage det seje træk med at løfte et skolevæsens kvalitet, skal vi ikke bruge penge fra vores lønsum på, sagde hun.

Peter Hess-Nielsen fra Ballerup tillagde ikke hovedstyrelsens forslag nogen værdi i praksis.

- Der er formodentlig ikke ret mange, der tror, at satsningsområderne får stor betydning for de konkrete forhandlinger. Ved de næste overenskomstforhandlinger om to år kan vi bruge papiret til at rose hinanden og sige, at vi prøvede at komme igennem med kravene, men at det ikke lykkedes. Stop illusionsmageriet, og lad os gøre det så godt som muligt, sagde han.

Kongressen blev afbrudt flere gange undervejs, så hovedstyrelsen kunne holde møde om forslagene fra salen, og de forskellige geografiske og politiske grupperinger kunne snakke sammen i korridorerne.

Af hensyn til den langsigtede lønstrategi ville hovedstyrelsen ikke støtte Karl Heinz Mortags forslag om at fjerne satsningsområderne fra retningslinierne. Men man imødekom en del af kritikken ved at foreslå, at kredsene kunne forhandle om 'et eller flere' af dem. Det sagde kongressen ja til med 152 for og 124 imod.

Lena Lynge fra Høje Taastrup og Ledøje-Smørumkredsen foreslog et ekstra satsningsområde, så kredsene kan prioritere decentral løn til medlemmer, der underviser. Hovedstyrelsen var enig i hensigten, men mente, at det ville sprede både kræfter og penge, hvis det blev gjort til et ekstra satsningområde.

- Vi er enige om, at det er vigtigt, at DLF markerer, at dét, lærerne laver, er vigtigt, men hovedstyrelsens tre satsningsområder handler allerede om skolens kerneydelse, sagde Rigmor Jark.

Strategien går ud på at flytte løn fra det decentrale område til de centrale forhandlinger, så der bliver flere penge til basisstillingernes løn næste gang, på samme måde som BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk) i sidste overenskomstperiode hentede decentrale penge til deres ledere, så der blev råd til større lønforhøjelser til de menige pædagoger ved de centrale forhandlinger, forklarede hun.

På trods af hovedstyrelsens advarsler blev Lena Lynges forslag vedtaget med 143 stemmer for og 125 imod.

Jørn Mohr fra Birkerød ønskede, at kongressen skulle slå fast, at det fortsat er DLF's holdning, at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for efter- og videreuddannelsen. Anni Herfort bekræftede, at denne politik er uændret.

- Selv om det er lidt fjollet, kan vi godt vedtage, at vi stadig mener det samme, sagde hun. Og sådan blev det.