Poul Nyrup Rasmussen, Marianne Jelved og Mogens Lykketoft havde i sidste uge på regeringens vegne indbudt to hundrede erhvervsfolk, organisationsfolk, politikere og forskere til at diskutere rapporten 'Danmark som foregangsland', der dækker over en ambitiøs plan om, at Danmark viser vejen frem internationalt.

- Vi skal uddanne os hele livet igennem. Det kræver en uddannelsespolitisk revolution. Vores ambition er at blive verdens bedst uddannede folk og opnå verdens bedste samspil mellem uddannelse og erhvervsliv. For min skyld kan vi godt tage fat på undervisningen allerede i børnehaveklassen. Og jeg så gerne flere undervisningstimer for de samme kroner, sagde statsministeren.

- Der er brug for en samlet strategi for hele uddannelsesområdet, sagde økonomiministeren.

- Skal der være forbud mod at lære noget i børnehaveklassen? Ja, jeg spørger bare, sagde finansministeren.

Direktør Palle Markus, Danisco: Det er beskæmmende, at børnene læser og regner dårligere, end deres forældre gjorde, da de gik i skole.

Direktør Lars Nørby Johansen, Falck: Det er udtryk for en systematisk skævhed og et systemsvigt, når lærerne og deres organisationer præsterer et færre antal undervisningstimer, end der er afgivet ressourcer til.

Ved hjælp af et strukturovervågningssystem, en slags politisk målebånd, vil regeringen vurdere Danmarks udvikling og velfærd i forhold til USA, Japan, England, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige på en række områder, blandt andet arbejdsmarkeds- og erhvervsforhold, udenrigshandel, skat, uddannelse, forskning, sundhed, miljø og social tryghed.

Kapitlet om uddannelse er ikke opløftende læsning. Heri hedder det, at Danmark på flere områder klarer sig under middel, selv om ressourceindsatsen klart ligger over middel. Danmark er et af de lande, der bruger flest penge på folkeskolen, men de danske børn har færre timer end næsten alle andre skolebørn i de øvrige sammenligningslande.

- Den må godt hænge lidt og svinge i luften, sagde den tidligere skolelærer Marianne Jelved.

Danmark anvender flere ressourcer per elev i grundskolen end de fleste andre lande i sammenligningen, og der er flere lærere per elev. Alligevel klarer danske skoleelever sig mindre tilfredsstillende i læsning, matematik og naturvidenskab. Rapporten nævner som en mulig forklaring på de dårlige resultater, at danske lærere har færre konfrontationstimer end deres udenlandske kolleger, og at danske elever har færre undervisningstimer. Kun i Sverige underviser lærerne mindre end i Danmark.

Rapporten fastslår også, at der er behov for at styrke grundskolen og sikre, at flere unge gennemfører en uddannelse ud over folkeskolen.

Mogens Lykketoft opfordrede til, at de unge kommer tidligere ind og hurtigere igennem uddannelsessystemet. Han frygtede en fremtidig kompetencekløft i befolkningen og beklagede, at virksomheder er så trevne med at sende medarbejdere på efteruddannelse på trods af, at staten yder økonomisk støtte.

Poul Nyrup Rasmussen var ikke i tvivl om, at det hele starter i børnehaveklassen.

- Vi må have en stor dialog med lærere og forældre om, hvad børnene skal lære i børnehaveklassen, sagde han.

- Og fordelingen af U-, F- og Ø-tid må kunne ændres til det bedre. Hverken lærere, forældre eller kommuner er jo tilfredse med den nuværende fordeling. Jeg så gerne flere undervisningstimer, men for de samme kroner.

- Regeringens målsætning er at forhøje kvaliteten i folkeskolen, så børnene får større kompetence, og dermed mener jeg, at de lærer at læse, skrive og regne hurtigere, end de gør i dag. Og efter folkeskolen skal de unge - også de skoletrætte - kunne se uddannelsesmuligheder, sagde statsministeren.

Marianne Jelved fremhævede det igangværende projekt på folkeskolerne om kvalitetsmåling af arbejdet - et projekt, der foregår decentralt i kommunerne.

- Jeg vil gerne tale for, at lærerne kan sammenligne resultatet af deres undervisning med hinanden, sagde hun.

- Vi har 45.000 folkeskolelærere, og hver har sin måde. Men det er vigtigt at få formuleret, hvad det er for en kvalitet, man ønsker. Vi må have større gennemskuelighed, større sammenlignelighed af lærernes arbejde. Og så må vi diskutere, hvordan ressourcerne til folkeskolen kan anvendes mere effektivt. Hvert eneste barn skal have øget sin kompetence. Men jeg vil ikke give en krone mere til folkeskolen fra regeringens samlede budget. Man må sammenligne kommunerne og se, hvem der får hvad ud af de samme penge. Hvis jeg var formand for Kommunernes Landsforening, ville jeg prøve at forhandle med lærerne om at bruge ressourcerne mere effektivt i forhold til det enkelte barn. Kompetencen ligger hos kommunerne.

Hos kommunerne står det imidlertid sløjt til. Langt de færreste har overblik over, om folkeskolerne lever op til det, de skal. Ifølge den nu tre år gamle folkeskolelov er det kommunernes ansvar at bedømme, om skolerne overholder de kvalitetsmål, der er sat for undervisningen. Men seks ud af ti kommuner undlader at foretage denne bedømmelse, fremgår det af en undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Og fire ud af ti kommuner har ikke, eller kun delvis, opstillet mål for skolevæsenet og undervisningen.

Charlotte Bach er freelancejournalist.