Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
'Bønder bliver lykkelige, bare de mærker lugten af lort,' -Ole, 5 år.
'De fleste dyr har en hjerne. Det er den, der styrer benene på dyret og bestemmer, hvornår det skal brøle. Desuden har nogle dyr patterne spredt ud, mens andre har samlet dem i én tyk klump,' -Frida, 7 år.
'Nogle bønder elsker deres gris lige så meget som deres kone og opdrager den som en hund,' -Tony, 6 år.
'Ude på landet behøver de ikke at gå så meget i butikker. De kan bare gå ned i kælderen og finde en gammel porre for eksempel.'
'Men de må bruge strømpebukser hele året, for der blæser en strid vind ude på landet. Og så har de ansvaret for deres dyr og deres kone. De skal mades flere gange om dagen. Jeg tror, det er træls at være bonde,' -Hanne Victoria, 6 år.
De fire citater er blot nogle af guldklumperne i bogen 'Kan man sylte en gris' fra 'Borgens Forlag.'
Bogen er en samling visdomsord om bønder, husdyr og landbrugsliv, sagt af børn fra 5 til 10 år.