Lærerne vil ikke betale

Politikernes forsømmelser skal ikke betales af lærerne, siger DLF's formand

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF's formand Anni Herfort er enig i regeringens oplæg i det omfang, der lægges op til uddannelse som nøgleområde for Danmark. Hun går også ind for højere kvalitet i folkeskolen.

- Men jeg synes nok, regeringen spænder ben for sin egen troværdighed, når den ikke vil være med til at give flere ressourcer til folkeskoleområdet, siger hun.

- Vi ved jo, at der er dokumenterede behov for en milliardinvestering, hvis vi skal leve op til folkeskolelovens meget flotte, men også meget ambitiøse formål. Alene inden for undervisningsmidler, indførelse af informationsteknologi og vedligeholdelse og renovering af bygninger døjer vi dagligt med et kæmpe efterslæb. Der er simpelthen ikke skabt rammer og ressourcer til at opfylde folkeskoleloven. Vi kalder det for 'det ansvarsmæssige tomrum', og hvis man tror, lærerne vil betale prisen for politikernes forsømmelser, så tror man fejl.

Hvad angår en tidligere skolestart tilbageviser Anni Herfort påstanden om, at børnene ikke må lære noget i børnehaveklassen.

- Selvfølgelig må de det, siger hun, men vi skal ikke lave børnehaveklassen om til 1. klasse, så længe 90 procent af befolkningen ikke ønsker en tidligere skolestart, sådan som en Gallup-undersøgelse for nylig fastslog. Og regeringen lægger jo op til, at den vil lytte til befolkningens forventninger. Jeg synes imidlertid, at regeringen med sine udtalelser på folkeskoleområdet konkluderer for meget på baggrund af usammenlignelige undersøgelser.

Cheføkonom i Danmarks Lærerforening Steen Frandsen mener også, at det er helt uforståeligt, at regeringen i forbindelse med introduktionen af sit strukturovervågningssystem kommer med en melding om, at der ikke skal flere ressourcer til folkeskolen.

Han peger på, at regeringen selv i sit oplæg tager så mange forbehold og problematiserer landesammenligningerne, at der overhovedet ikke er baggrund for en sådan udmelding.

Han hæfter sig i øvrigt ved, at regeringen slet ikke lever op til sine egne forudsætninger om, at et af formålene ved strukturovervågningssystemet er at holde den faktiske udvikling op mod de målsætninger, vi i Danmark har for folkeskolen.

Steen Frandsen understreger dog, at Danmarks Lærerforening stadig står ved sit tilbud om at gå ind i et samarbejde og en dialog om at skabe sammenhæng mellem målsætninger, resultater og ressourcer.

'Og det var jo også det, regeringen lagde op til på konferencen'.

'Men', fortsætter Steen Frandsen: 'Det forudsætter så, at regeringen går ind i en sådan proces uden at låse sig fast med hensyn til ressourcer på et ufuldstændigt grundlag'.cb