Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fredag den 11. april gik flaget på halv på Povlsbjergskolen. Efter kort tids sygdom var Anne Karin Rieck stille sovet ind.
Anne Karin Rieck blev i 1960 ansat på daværende Vojens Borger- og Realskole. Efter 36 års trofast gerning ved skolevæsenet gik Anne Karin Rieck den 1. november 1996 på en velfortjent pension.
Igennem sit lange virke underviste Karin i fagene dansk, tysk, håndarbejde og specialundervisning. Vi lærte hende at kende som en flittig og dygtig lærer, som altid kom elever, forældre og kolleger i møde med venlighed, hjælpsomhed og varme. Elever, der havde det svært, lå Karin meget på sinde, og rigtig mange elever kan takke hende for en god skoletid.
Vore tanker og dybe medfølelse går til Karins to sønner Bent og Finn og deres familie.
Karin blev kun 63 år. Hun havde glædet sig til at nyde sit otium i det nyrestaurerede sommerhus. Hun havde fortjent mange gode år endnu.
Æret være Anne Karin Riecks minde.
For kolleger ved Povlsbjergskolen
Leif Petersen
Vojens