Den svenske freelancefotograf går hjem. Han tror simpelthen ikke på, at Seymour Papert stiller op til endnu et interview. Hele formiddagen har han måttet slås med kolleger fra de store dagblade om at forevige IT-guruen (informationsteknologi).

Han har overværet, hvordan udvalgte journalister er lukket ind i små hold for at udspørge oraklet. Nej då, siger han, du får ikke held med dig. Tyvärr.

Han går glip af det bedste billede. Helt alene i konferencens forhal står den hvidhårede, spinkle mand med sin livsledsagerske ved sin side.

Han er i gang med via Internettet at sortere sin e-mail fra en af Apple-computerne, som flyder på bordene alle vegne. Bag ham bugner et svensk kaffe- og småkagebord. I periferien cirkulerer grønklædte sikkerhedsvagter, som glor mistænksomt på deltagernes identitetsskilte.

Med sindig ro besvarer han udvalgt e-post ved små klik med musen og vender sig venligt mod Folkeskolens udsendte.

- Vi kan tale sammen om lidt, siger han.

Pludselig åbner konferencelokalets døre sig, og det vælter ud med pædagoger og uddannelsesfolk på jagt efter svar om IT-alderen.

- Mister Papert, I am from the Swedish organization for . . . Can you please tell me about your work with Lego, dræver en moden kvinde på skånsk/engelsk. En yngre mand repræsenterer Motorola og vil indgå et samarbejde af en eller anden art om noget undervisning for de ansatte.

- Send me an e-mail, smiler Papert, lidt mekanisk. Nu skal han pludselig ud og hjem, og Folkeskolen følger efter, småløbende ned ad trappen mod hovedporten.

Mister Papert, hvordan bliver det at være lærer i IT-alderen?

- Først og fremmest vil det mere minde om at være lærer end at være sergent eller politibetjent. En lærer bliver en, der kan lide at arbejde sammen med børnene, som selv er en, der lærer, lige så meget som en lærer. Forholdet mellem elever og lærere bliver mere humant og ikke så meget et autoritært-teknisk forhold. Eleverne lærer om at lære sammen med læreren.

Vil skolerne være i stand til at tilpasse sig informationsteknologien?

- Det bliver de tvunget til, og vi er nogle stykker, der arbejder på den sag. Selvfølgelig tilpasser nogle skoler sig. Men jeg tror ikke, at skolesystemet sådan globalt kommer til at indoptage den nye teknologi uden et enormt pres udefra. Men dette pres er på vej, og det vil komme fra børnene, hvis ikke det kommer andre steder fra. Hvis ikke skolerne indarbejder teknologien, vil flere og flere børn droppe ud af skolen. Forældre, som virkelig bekymrer sig om deres børn, vil tage børnene ud af skolerne og skabe alternative strukturer.

Tror du, at computeren gør selve indlæringsprocessen bedre?

- Computeren gør ikke noget i sig selv. Det kan gå i alle retninger. Den kan gøre indlæringsprocessen bedre, og den kan gøre processen dårligere. Men computeren skaber betingelser for vældig god læring. Især fordi den tillader også små skoler og små grupper af elever at få adgang til kæmpestore biblioteker, store laboratorier. Så fordelen ved store skoler bliver mindre og mindre. Man kan skabe små og mindre upersonlige indlæringsmiljøer, hvor folk med samme interesser, synspunkter kan være sammen.

Hvor skal skolesystemet bevæge sig hen nu?

- Jeg prøver at finde modeller, for eksempel videospil, der lærer børn selv at programmere. Det arbejde, jeg laver sammen med Lego, er også en del af forsøget. Vi må finde programmer og materialer, som man kan bruge i skolen. Det er en slags Trojansk Hest.

Tror du, at der er forskel på amerikanske og danske skolers håndtering af IT?

- Jeg har hørt, at Danmark har en lang tradition for at tillade små, selvstændige skoler. Det ser jeg som en mulighed for en vældig god udvikling på IT-området. Jeg ville meget gerne besøge nogle af dem en dag for at se, hvad vi eventuelt kan udrette sammen, siger Seymour Papert.

Helle Baagø er freelancejournalist.