Når eleverne på Dueholmskolens 8. og 9. årgang har engelsk, tysk eller matematik, foregår det ikke i deres sædvanlige klasser. Skolen deler dem på hold efter deres faglige niveau, så de dygtigste går på A, mens de svageste kommer på C-niveau. B er for dem, der er på vej frem.

»C er selvfølgelig for dem, der hverken kan eller gider. Men vi har ikke C-hold hvert år. Til gengæld kan vi have to B-hold«, fortæller viceskoleleder Claus Bo Staudt Hansen.

Niveaudelingen kører på tredje år på skolen i Nykøbing Mors. En test i slutningen af henholdsvis 7. og 8. klasse afgør sammen med lærernes vurdering, hvilket niveau de 130 elever på hver årgang skal på efter sommerferien.

»Det er synd, hvis de meget dygtige skal gå sammen med de fagligt svage og omvendt. Her kan vi bedre tilrettelægge undervisningen, så den tager udgangspunkt i eleverne. Vi kan kalde det undervisningsdifferentiering«, siger Claus Hansen.

Strider mod lovens ånd

Det er tilladt at organisere undervisningen på hold i 8. til 10. klasse ud fra en løbende evaluering af eleverne, men det har aldrig været meningen, at reglen skulle bruges til at genindføre den niveaudelte skole, mener konsulent Evy Stokholm fra skole- og uddannelsespolitisk kontor i DLF.

»Det er i direkte strid med de politiske intentioner, og det harmonerer heller ikke med, at flere internationale undersøgelser fra for eksempel Pisa viser, at når eleverne bliver undervist sammen, så trækker de fagligt stærke de fagligt svage med op uden selv at blive hæmmet. Der er ingen tvivl om, at de fagligt svage bliver endnu svagere i en niveaudelt skole«, siger Evy Stokholm.

Det har Claus Hansen ikke megen fidus til.

»Vi tror på, at vi gør både de dygtige og de svage dygtigere ved at undervise dem hver for sig. Det er så min påstand, men eleverne er glade for det, og vi har ikke fået én eneste forældreklage. Eneste hage er, at lærerne ikke står i kø til at undervise på laveste niveau, selv om der er færre elever i disse klasser«, siger viceskolelederen, der er spændt på resultaterne fra årets afgangsprøver, da de fire 9.-klasser som de første har haft niveaudeling siden 8. klasse.

Lærerne har delte meninger om skolens niveaudeling. Nogle synes, det er en god ide, fordi det reducerer det faglige spænd på holdet. Andre mener, det går ud over elevernes sociale udvikling og klassen som omdrejningspunkt.

»Jeg synes, det er en god ide, men mine kolleger siger, at det ikke kører godt med det mundtlige på C-holdene i tysk og engelsk. Dynamikken forsvinder, når eleverne ikke er gode til at formulere sig og heller ikke har dygtige kammerater at spejle sig i«, siger tillidsrepræsentant Jesper Søe, der underviser i matematik.

Svært at skifte hold

Eleverne har ikke indflydelse på, hvilket niveau de kommer på, og som udgangspunkt hører de til det samme hold hele året. Det hænder dog, at enkelte får lov at skifte niveau.

Loven siger ellers, at holddannelse ikke kan fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen. Ifølge Evy Stokholm fra DLF betyder det, at man skal tage holddelingen op til revision med jævne mellemrum, for eksempel til efterårsferien, til jul og igen i foråret. Claus Hansen afviser, at Dueholmskolen overtræder loven.

»Eleverne får karakterer og elevplaner, så der sker en løbende evaluering. Hvis en elev udvikler sig eller står i stampe, kan vi foretage en administrativ flytning. Men vi er nødt til at holde igen, for vi kan ikke styre det, hvis 135 elever vil skifte hold, fordi de vil være sammen med kammeraterne eller ikke gider en lærer«.

Op til efterårsferien og til påske gennemgår faglærerne de elever, der eventuelt skal skifte hold.

»Vi har talt om, hvorvidt det er ofte nok til at opfylde loven. Men hvis vi har to A-hold, er der ingen grund til at mikse dem med hinanden. De kan lige så godt køre videre«, siger tillidsrepræsentant Jesper Søe.

Claus Hansen supplerer:

»Vi burde måske lade eleverne gennemgå en formaliseret test mere end én gang om året for at være sikre på at overholde loven, men selv om vi bevæger os på kanten af det lovlige, fungerer det godt«.