Kursisterne ved bordene lytter koncentreret til kollegaen, der ved tavlen er ved at gennemgå et oplæg om deskriptiv statistik. Informationerne kan de få hårdt brug for, når der om få dage er linjefagseksamen.

Det er ikke kun, fordi afgørelsens time nærmer sig, at kursisterne, der alle er lærere, er optaget af undervisningen. Sådan har det været, siden de den 10. december sidste år begyndte på deres halvårlige efteruddannelse i matematik.

»Det har været en udfordring at blive præsenteret for mange faglige områder og at skulle gøre sig så mange overvejelser om matematiklæring i et didaktisk perspektiv på sådan en intensiv måde, men det har været rigtig godt. Jeg har fået en klar fornemmelse af at blive dygtigere og samtidig få bedre greb om arbejdet som matematiklærer«, siger Pernille Vendelbo.

Hun er lærer på Parkskolen i Struer og har følgeskab af ni andre kolleger fra sin kommune. Resten af deltagerne kommer fra nabokommunen Lemvig.

Da Undervisningsministeriet i 2007 gjorde det muligt at få støtte til længerevarende efter- og videreuddannelse, greb de to kommuner chancen for at styrke det naturvidenskabelige område i folkeskolen.

I kraft af pengene fra ministeriet, Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) og fra deres skoler og kommuner får 20 lærere i år og formentlig lige så mange næste år mulighed for at tage linjefag i matematik på Nørre Nissum Seminarium og HF-kursus under VIA University College. Andre kolleger har tidligere taget linjefag i natur/teknik og læsevejledning.

Fælles for deltagerne er, at de alle har undervisningserfaring i matematik, men at de, bortset fra lidt småkurser hist og her, ikke har modtaget efter- eller videreuddannelse i faget.

»Jeg har undervist i matematik i de yngste klasser, siden jeg blev ansat som lærer for fire år siden. Det har været fint nok, men uden linjefag er du tilbøjelig til at vælge det sikre, det vil sige at følge lærebogen slavisk. Det er slut nu. Jeg vil fremover i højere grad kunne differentiere min undervisning og tilrettelægge den, så eleverne får mest muligt ud af den«, siger Pernille Vendelbo.

Skub fremad

Charlotte Pedersen, Hjerm Skole, har været i samme situation som sin kollega gennem de 31 år, hun har været lærer. For hende har det halve års videreuddannelse givet et gevaldigt skub fremad.

»Jeg har sagtens kunnet finde ud af at undervise i matematik, men uden linjefag er du bundet. Derfor har det givet et stort løft at være med her. Jeg har også fået meget mere mod på lærerjobbet. Hvis jeg fortsætter som lærer, efter at jeg bliver 60 år, er dette kursus årsagen«, siger hun.

Da Jesper Madsen, Langhøjskolen, i sin tid valgte sine to linjefag, valgte han bevidst matematik fra, fordi det var hans bedste fag i gymnasiet. Han har derfor gennem sine otte år som lærer følt sig fagligt godt klædt på.

»Det er gået fint med det faglige indhold, men jeg har ikke haft overblik over de didaktiske muligheder. Det har jeg fået nu. Det giver også masser af inspiration at være sammen med kolleger, som underviser i samme fag. Vi har været gode til at udveksle erfaringer og til at samarbejde om at få mest muligt ud af kurset. Har en af underviserne været fraværende nogle minutter, har vi selv taget over ved tavlen«, siger han.

Deltagerne har fået 0,7 årsværk til kurset. Det svarer til, hvor meget et linjefag i matematik er normeret til i læreruddannelsen.

Studerende på fuld tid

»Tankegangen er forståelig, men mindre kan gøre det«, siger Lars Visholm, Christinelystskolen. »For at nå 0,7 årsværk skulle jeg have syv timer mindre fra sidste sommerferie til december. Det var der ingen grund til. I stedet burde flere have mulighed for at få et ekstra linjefag. Det vil give en helt anden undervisning«.

Uanset om Lars, Jesper, Charlotte eller Pernille får ordet, er meldingen, at et sammenhængende forløb på fuld tid er alfa og omega, hvis efter- og videreuddannelse for alvor skal rykke. Skal der ved siden af forberedes undervisning, tænkes over forældresamtaler og afsættes plads til teammøder i kalenderen, giver en tur på skolebænken for få vitaminer.

Holdningen deler de med Mikael Skånstrøm, der sammen med Torben Lisby står for undervisningen af de 20 lærere:

»Det er afgørende for succes, at lærerne gøres til studerende og ikke bare er traditionelle kursister. Først når de etableres som studerende på fuld tid, og man kan tilsige dem til flere hele undervisningsdage om ugen med hjemme- og studiearbejde ved siden af, kan de få det fulde udbytte af at tage et linjefag«, siger han.

Lemvig- og Struer-lærernes uddannelse har været tilrettelagt med tre faste undervisningsdage med fire til seks lektioner plus to dage til gruppearbejder og selvstudier.