Skoleledelse

Professionalisering og ledelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Redaktion Lejf Moos, Mads Hermansen, John Krejsler

248 sider, 230 kroner

Dafolo

'Hvis man sætter en frø i kogende vand, vil den øjeblikkeligt forsøge at komme væk. Men hvis man sætter den i lunkent vand, som langsomt varmes op, vil den ikke forsøge at undslippe. Frøen er indrettet til at registrere og handle på pludselige forandringer i sine omgivelser, men den er ikke indrettet til at registrere langsomme forandringer. Derfor bliver den langsomt varmet op og kogt!'

Sådan illustrerer Peter Senge i 1990 det fænomen, at når påvirkninger kommer mange steder fra, i næsten umærkelige portioner, så kan det betyde, at man ofte ikke registrerer dem, før man på et tidspunkt finder ud af, at man ikke er på højde med situationen.

De sidste 10-20 år er der gennemført en mængde ændringer i kravene til den offentlige sektor, institutioner og aktører.

'Derfor kan det være fornuftigt at træde et skridt tilbage og forsøge at finde ud af, om der er nogle fællestræk eller tendenser i udviklingen'.

Ovenstående kan læses i indledningen til en antologi skrevet af medarbejdere ved et forskningsprogram om professionalisering og ledelse ved Danmarks Pædagogiske Universitet

Programmet er dannet den 1. september 2001, og denne antologi er den første samlede publikation.

Den dækker - kan man læse - 'ikke hele genstandsfeltet, men repræsenterer centrale nedslag i feltet'.

Ni artikler sætter fokus på henholdsvis pædagogisk professionalisering, pædagogisk ledelse og institutionsudvikling.

Overordnet stilles spørgsmål om, hvad der karakteriserer den professionelle underviser, den professionelle pædagog og den professionelle leder.

'Hvordan etableres professionaliseringen, hvordan indgår den i og ændres den af institutionernes praksis og relationer?'

Som ganske almindelig aktør på gulvet kan man med lidt god vilje sagtens finde mange interessante - om end ikke overraskende - aspekter og synspunkter.

Fra artiklerne om pædagogisk ledelse kan for eksempel nævnes, at en demokratisk dannelsesmodel må gælde for såvel børn som voksne. At demokratisk ledelsespraksis er den eneste mulige, når målet med en organisations virksomhed er retfærdighed og det sociale fællesskab. Og så en aktuel udfordring for 'praksisfeltet': 'Hvordan kan ledelse af skoler og andre offentlige institutioner udforme ledelsesstrukturer og -former, som kan tilgodese såvel de eksterne som de interne krav om ledelsesudøvelse?'

Ovenstående meget korte omtale af bogen yder den selvfølgelig slet ikke fuld retfærdighed.

Der er sikkert mange spændende og interessante forskerpointer i den.

Men citeringen her af nogle af de formulerede spørgsmål og problemstillinger illustrerer tydeligt, at der er tale om en videnskabelig bog - og dermed bliver den lidt tung at komme igennem.

Men målgruppen er nok heller ikke tænkt særlig bred.

Det kræver mere end almindelig interesse og videnskabelig opmærksomhed, hvis den skal glide ned i sin fulde længde og med alle detaljer.

Måske kunne der på et tidspunkt komme en spændende og mere praksisrelateret bog ud af forskningsprogrammet.

Historien med frøen kunne være et godt afsæt.

Ole Jakobsen