Achtung! Achtung! - dette interview med arbejdsmarkedsforskeren Dorthe Pedersen, Handelshøjskolen i København, om lærernes overenskomst er af tekniske grunde gennemført, skrevet og trykt før urafstemningen. Dorthe Pedersen forholder sig altså ikke til, om det blev et ja eller et nej, hun udtaler sig om forhandlingsresultatet i et større perspektiv. Det er en slags anmeldelse eller objektiv vurdering af overenskomsten som sådan.

Hun ser en historisk nyhed: Lærernes forhandlere har for første gang begrundet deres overenskomstkrav indholdsmæssigt, nemlig i et udviklingssyn på selve arbejdet, folkeskolen. Det er - uanset afstemningsresultatet altså - vejen frem for de faglige organisationer, mener hun.

'For første gang kan man se nogle klare fingeraftryk, der er sat af en faglig organisation. Man kan se, at Danmarks Lærerforening har været i stand til at argumentere positivt for indholdet af aftalen, og dermed ikke er nødsaget til at legitimere sig negativt', siger Dorthe Pedersen.

Hvordan mener du?

'Lærerne har udarbejdet et baggrundspapir, som er en del af protokollatet, hvor der formuleres visioner om fremtidens folkeskole og også et afsnit om ledelse. Det synes jeg er flot - at man forsøger at udfærdige en slags enighedspapir, hvor man angiver, hvad det er for en ånd, det her skal tænkes i; hvad det er, vi gerne vil have, aftalen skal bruges til. Det er et forsøg på at sige, at det ikke bare er en overordnet økonomisk tankegang, men en særlig folkeskolemodel'.

Op med skuffenotaterne

En sådan substantiel måde at tænke overenskomst på er ny, fastslår Dorthe Pedersen.

'Det generelle billede siden starten af 80'erne er, at de faglige organisationer har været nødt til at legitimere sig negativt. De har sagt til medlemmerne: desværre, der var ikke råd til mere. Arbejdsgiverne foreslog noget, der var så og så slemt, og vi fik da trukket de værste knaster ud'.

'Lærernes forhandlere har taget udfordringen op og sagt: vi skal ikke bare levere en aftale, vi skal levere en aftale, som vi kan argumentere positivt for. Det er godt gået, især når man tænker på det voldsomme pres, der har været i begyndelsen til den her aftale, sådan set både på Kommunernes Landsforening og på lærerne'.

Lærerne viser en ny vej i den faglige kamp?

'Grundlægggende handler det om at skabe forestillinger og turde tage skuffenotaterne op og vise dem offentligt frem, turde gå ind i diskussioner om kvalitet. Være med til at udarbejde analyser og redegørelser, som skaber vidensgrundlag og dokumentation'.

Arbejdsgiverne har indset, siger Dorthe Pedersen, at den offentlige sektor ikke er en stor homogen grød, men mange forskellige specifikke serviceområder, som skal have skræddersyet regulering og skræddersyede lønformer.

'Det åbner en stor ladeport for, at de faglige organisationer kan komme på banen. De kan være med til at definere, hvad kvalitet er, og hvad der skal være det udviklingsorienterede inden for deres område. Og dermed sætte deres fingeraftryk sådan, at deres lønmodel og deres arbejdstidsmodel kommer til at passe til den udvikling, man ønsker inden for området'.

Historisk mulighed

'Det er det, jeg ser Danmarks Lærerforening begynder at tage op. Man siger, jamen frem for at blive ved med at sidde og klynke over, at arbejdsgiverne har sat dagsordenen siden 1983, så har vi altså nu måske en historisk mulighed for at gå ind og åbne det rum op, der hedder skræddersyethed, og få skolekulturen med ved at formulere visioner for, hvordan folkeskolen skal udvikle sig'.

Det er lykkedes i den her overenskomst?

'Der er i hvert fald tegn på det. Det er starten på, at lærerne overhovedet kan blive dem, der skaber vidensgrundlag for dokumentation, frem for at blive trukket rundt i manegen af alle de andre, der skaber det grundlag, som lærerne skal argumentere i og dokumentere i'.

'Det første skridt i den retning - til selv at tage føringen - er, at man kan skabe positive visioner og forestillinger, som medlemmerne kan se sig selv i, og som man kan bruge til at argumentere i forhandlingsmæssigt'.

Lærerne og også pædagogerne er stær-ke eksempler på sådan en ny, offensiv måde at føre faglig kamp på, hvor kvalitet og udvikling er i fokus, fastslår Dorthe Pedersen.

'Det er to gode eksempler på faglige organisationer, der er begyndt at blive mere proaktive, frem for den lange periode fra midten af 80'erne, hvor man var reaktiv'.

Dorthe Pedersen periodiserer de sidste små 20 års faglige kamp i en fase med passivitet og protest, så en fase med reaktion og nu den spirende proaktivitet, som 'lærernes aftale altså er et godt eksempel på, og det er også den eneste realistiske vej ud af klynkeriet'.

Større selvbevidsthed

'For det handler også om at skabe en større selvbevidsthed, som fagforening, men så sandelig også blandt sine medlemmer. For det stærkeste argument, lærerne har rent samfundsmæssigt, er at sige - jamen, har Danmark råd til at køre folkeskolen over'.

Køre over?

'Jo, hvis Finansministeriet og Kommunernes Landsforening kører benhård arbejdsgiverpoltik og sætter nogle stardarder igennem, så kan konsekvensen blive en voldsom flugt både fra lederjobbene og fra de menige job'.

'Man er også som magthaver tvunget til at tænke, hvad er det for nogle positive ting, der ligger i skolekulturen, som vi ikke må smadre? Hvis vi smadrer det, så smadrer vi også et meget vigtigt udviklingspotentiale. Det er meget følsomt at effektivere og udvikle. Det skal gøres med respekt for skolekulturen, som man skal forsøge at få i tale for at få den til at udvikle sig. Hvis man kører den over, får man et meget større problem'.

De professionelle har et stærkt kort på hånden?

'Jeg tror, at lærernes forhandlere har været i stand til at argumentere over for Kommunernes Landsforening - KL, I har ikke nogen interesse i at køre os over, for så kan I slet ikke administrere den folkeskole. Det er jeres 275 kommuner, der skal administrere den, og hvis I pludselig har en massiv afvandring, og der kommer en total negativ stemning, og lærerne bliver demotiverede - så er det meget bedre at formulere nogle positive tanker og visioner om, hvordan man kan se overenskomsten som en udvikling af folkeskolen', siger Dorthe Pedersen.

Så: Ja eller nej, der er stadig en vej.