Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Til Anni Herfort igen. Da jeg ikke fik svar på mine spørgsmål (Folkeskolen nummer 13) angående den nye arbejdstidsaftale, gentager jeg dem hermed.
Hvis du heller ikke denne gang vil svare, kunne du så i det mindste ikke fortælle, hvorfor du ikke vil svare.
I skriver i jeres gennemgang af den nye arbejdstidsaftale under afsnittet skoletid: Det kan forventes, at tilstedeværelsen på skolerne vil være stort set det samme, som den er i dag.
Må jeg udbede mig yderligere dokumentation eller overvejelser, der underbygger det synspunkt.
I den nuværende arbejdstid betragtes en overskridelse af 750 timers U-tid som noget, der kun kan ske i ganske specielle tilfælde:
Hvorfor er den passus mon faldet ud i den nye arbejdstidsaftale?
Er det jeres overbevisning, at kommunerne vil stoppe deres hidtidige praksis med at skære i Ø-tiden?
Thomas Vørnle
Hillerødgades Skole
Svar
Egentlig burde du stille dine spørgsmål til formanden for din egen organisation - Københavns Lærerforening - men jeg vil da gerne give dig mine svar.
Intentionen i den ny aftale er, at så mange opgaver som muligt skal akkordlægges. Hermed fastlægger lærerne selv tid og sted for opgavernes udførelse. Det står i aftalen, at hvorvidt opgaverne skal løses på skolen, beror på en lokal vurdering af opgavernes karakter og indhold samt de bygningsmæssige forudsætninger for tilstedeværelse på skolen. I forbindelse med de bygningsmæssige forudsætninger henvises der til den branchevejledning om arbejdsstedets indretning på undervisningsområdet, som Branchesikkerhedsrådet for undervisning har udarbejdet her i 1999. Allerede i dag vælger lærerne i øvrigt at lægge en stor del af deres fælles forberedelse på skolerne, derfor bemærkningen om stort set samme tilstedeværelse som i dag.
Når der i den nuværende aftale står, at læreren normalt højst kan tillægges 750 timer til undervisning, har det sammenhæng med, at timer herudover udløser en godtgørelse. Denne godtgørelse udløses også i forslaget til ny aftale.
Jeg tror også, kommunernes økonomi vil være trængt fremover, men fordelingen af de kommunale ressourcer er ikke en del af overenskomstforhandlingerne, så kommunerne kan som hidtil skære i serviceniveauet i folkeskolen.
Anni Herfort Andersen
formand for DLF
