Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kun fem år efter demokratiet blev indført i Sydafrika, er euforien ved at være brugt op for mange af landets borgere. Forventningerne til ANC var for høje, og 23 procent af de potentielle vælgere har vist deres skuffelse over manglende resultater ved ikke at lade sig registrere til det kommende parlaments- og præsidentvalg den 2. juni.
Alliancen ANC, som består af ANC, kommunistpartiet og COSATU (Sydafrikas LO), lovede huse, job, bedre skoler og højere lønninger ved valget i 1994. Og for millioner af mennesker er levevilkårene virkelig blevet forbedret markant de seneste fem år. Hver dag har i gennemsnit 1.300 flere hjem fået elektricitet siden apartheids afskaffelse i 1994, 750 telefon og 1.700 adgang til rent drikkevand. 700.000 huse er bygget eller er under konstruktion.
Men millioner af andre lever stadig med vægge af bølgeblik og med et stykke plastik som tag. Årsagen er, at næsten 40 procent af arbejdsstyrken er uden arbejde. Og med en befolkningstilvækst på 2,5 procent - verdensgennemsnittet er 1,7 procent - kræver det nærmest mirakler, hvis ikke Sydafrika skal blive ved med at producere mennesker til et liv i fattigdom. Lige under halvdelen af Sydafrikas befolkning lever allerede for under 353 kroner om måneden, altså under fattigdomsgrænsen. Hvert år kommer 350.000 nye jobsøgende ud på arbejdsmarkedet - kun seks ud af 100 får job.
Valgets hovedtema både for ANC og oppositionspartierne er da også at få bugt med den stigende arbejdsløshed, som er årsag til en stigende kriminalitet - der sker 67 mord om dagen - og med kriminaliteten også en stigende hjerneflugt fra landet. De, der rejser, er dem, der kan rejse: De veluddannede. De fleste af dem får job i USA, England, Australien og New Zealand.
For oppositionen er et andet stort valgtema at sikre, at ANC ikke får to tredjedele af stemmerne, hvilket vil give alliancen mulighed for at ændre forfatningen. De sorte læreres fagforening, SADTU, har det stik modsatte mål: 'Styrk venstrefløjen, bliv medlem af kommunistpartiet', lyder det fra SADTU. Fagforeningen kalder valgsejren i 1994 for en sejr for politisk demokrati og mener, at kampen nu skal handle om socialt og økonomisk demokrati.maj
