Det ultimative opgør med skoleskemaet'.

Intet mindre kunne gøre det, da direktør Ole Albæk fra Dafolo skulle lægge op til debat blandt 30 skolelederteam om fleksibel tilrettelæggelse af skoleåret og lærernes arbejde.

'Den titel er ikke min. Den er alt for bombastisk for en vendelbo', sagde Ole Albæk, der alligevel formede sit indlæg som et endeligt opgør med det traditionelle skoleskema.

'Hvor ved vi fra, at børn bedst lærer engelsk ved at have en time i faget fire gange om ugen i seks år? Det er ikke videnskabeligt bevist, at det er den bedste måde at undervise børn på. Derfor må vi overveje, om vi kan gøre det på andre og bedre måder', sagde Ole Albæk på et arbejdsseminar om fokuspunkt 2 i 'Folkeskolen år 2000', Udfordringer for den enkelte elev.

'Skoleelever er ikke ens. Derfor skal det ikke være et skema, men de pædagogiske principper, der styrer undervisningen. Lærerne må reflektere over, hvilken undervisning eleverne får mest ud af. Så må skemaet rette sig ind efter det', sagde Ole Albæk.

Hvis han var skoleleder, ville han ikke alene gå bort fra det faste ugeskema. Han ville også tænke nøje over, hvordan han kunne opfylde målene på de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Dernæst ville han se på, hvordan han burde fordele alle de timer, eleverne skal have i løbet af de ni år, de går i skole.

'Eleverne skal have 2.400 dansktimer. Hvis jeg forventer, at 90 procent af dem hurtigt skal lære at læse indenad, vil jeg lægge forholdsvis mange af disse dansktimer i indskolingen'.

Til gavn for små fag

Ole Albæk vil ikke bare lave om for at lave om. Han ser et klart formål med at ændre den måde, den normale undervisning er bygget op på i dag.

'Lærerne skal skabe viden, interesse og engagement hos den enkelte elev. Det kræver, at eleverne får tid til at fordybe sig. De skal også have mulighed for at afprøve deres viden. Børn har først lært noget, når de kan bruge deres viden uden for det rum, hvor de har tilegnet sig den. Ellers er der tale om reproduktion af viden'.

Deltagerne havde meldt sig til seminariet, fordi de overvejer at bryde med det faste skema. Nogle af dem har allerede haft en spæd start. De har aflyst skemaet i et antal uger om året.

De blev bakket op af Erik Torm, der indtil i sommer var leder af Holmegaardskolen på Sydsjælland. Han følte skoleskemaet som en spændetrøje, der gjorde det svært for lærerne både at lære eleverne noget og give dem oplevelser.

'I et fast skema koster det alt for mange vikar- og fritimer, hvis lærerne skal få de to ting til at hænge sammen. Det bliver et rent forhindringsløb at lave værksteder, tage på ekskursioner og etablere tværfaglige projekter', sagde Erik Torm.

Lærere folder sig ud

På sin skole valgte Erik Torm at dele skoleåret ind i fire semestre a ti uger og satsede så på fleksibel tilrettelæggelse. Det betød, at en lærer ikke længere skulle undervise en klasse i seks lektioner om ugen i et fag. Han skulle selv fordele lektionerne ud over året i samarbejde med de andre lærere.

'Det handler om at skabe længere forløb, så læreren kan arbejde intenst med en gruppe børn', forklarede Erik Torm.

Når en lærer er væk fra én klasse, fordi han har mange timer i en anden klasse, dækker andre af klassens lærere ham ind, da de har tilsvarende mange timer i klassen i den periode. På den måde undgår man vikar- og fritimer ved planlagt fravær.

Erik Torm pegede også på en anden fordel ved den fleksible planlægning.

'Et år ville vores fysiklærer få alt for mange timer, hvis han skulle dække faget i alle tre 7.-klasser. Vi stod overfor at skulle ansætte en fysiklærer mere, men så tilbød læreren i billedkunst at dække de overskydende timer med et tema om farvelære. Nogle lærere oplever nye sider af sig selv, når de ikke er bundet af at skulle undervise i et helt fag', sagde Erik Torm.

Han erkendte, at alene tanken om at droppe det faste skema kan være kaotisk. Det kan hverdagen også, når man først er gået i gang.

'Det bliver uoverskueligt indimellem. Det kan man ikke undgå, men når det sker, er det vigtigt, at man holder fast i, at undervisningen bliver bedre uden fast skema, end når man kører ud ad den lige landevej', sagde Erik Torm.

Fast team i indskolingen

Det er lettere at skabe den skemaløse skole, når man deler skolen op i afdelinger og sørger for, at lærerne så vidt muligt kun underviser i én af afdelingerne, mente Erik Torm. Så kan de bedre fordele timerne imellem sig og dække hinanden ind.

Det ultimative opgør med skoleskemaet kræver altså, at der også bliver gjort op med traditionen om, at lærere skal have mulighed for at undervise på alle klassetrin.

Det har lederteamet på Lem Centralskole i Spøttrup Kommune indset. Skoleleder Åge Dahl og viceskoleinspektør Søren Hendriksen har fået de 16 lærere med på, at der skal være et fast team i indskolingen fremover. Ordningen begynder fra næste skoleår.

'Lærerne skal møde børnene i mange sammenhænge for at kunne udvikle kompetencen hos den enkelte elev. Det får de større mulighed for, når de har alle deres timer i den samme afdeling', sagde Søren Hendriksen, der ikke ser noget problem i, at eleverne skal skifte lærere efter 2. klasse.

Ingen faglige argumenter

I Lem tog det et par år, før tanken om et fast team i indskolingen vandt indpas blandt lærerne.

'De ville gerne tale ny struktur, men de var ikke meget for tanken om, at den skulle påvirke fagfordelingen. De sagde, at det ville passe dem dårligt, hvis de kun skulle undervise i én afdeling', fortalte Søren Hendriksen og kaldte det et argument, som 'ikke ville holde i byretten'.

Åge Dahl supplerede med ét af de få faglige argumenter, han havde hørt.

'Vi har en lærer, som altid bruger meget tid på at bygge et godt forældresamarbejde op. Hun var ikke meget for, at hun skulle til at begynde forfra noget oftere. Men hun kan godt se de faglige perspektiver, så hun har købt modellen', sagde Åge Dahl.-Henrik Stanek er freelancejournalist