Jeg var meget skeptisk over for supervision, inden jeg kom til konferencen her', fortæller formand for Lemvig-Struer og Omegns Lærerkreds, Niels Dragersdal.

Han meldte sig til konferencen, fordi supervision nu er nævnt som en mulighed i arbejdstidsaftalen, og fordi hans egen skole har arbejdet med supervision i et år, og han har følt sig udenfor.

'Jeg vidste ikke meget om supervision inden, men jeg regnede med, at det nok var sådan et nyt pædagogisk modeord ligesom 'ansvar for egen læring' eller måske noget 'terapi-noget'. I hvert fald kunne jeg sagtens se læreres barrierer imod supervision på forhånd', siger Niels Dragersdal.

'Men nu kunne jeg godt tænke mig selv at blive superviseret. Den tilgang til supervision, som konferencen her har haft - nemlig som en del af det psykiske arbejdsmiljø - har betydet meget for mig. Og nu har jeg set det virke'.

På konferencen oplevede alle en supervision i den gruppe, de var i. En fra gruppen meldte sig og fik i gruppens påhør supervision fra en uddannet supervisor. Resten af gruppen kunne indimellem komme med deres refleksioner til dét, de hørte.

Niels Dragersdal oplevede en lærer få supervision i, hvordan hun kunne tackle et problembarn og barnets ressourcestærke forældre, der nægtede at se et problem.

'Det var godt at få afmystificeret supervision. Det foregik stille og roligt med en dygtig psykolog, og læreren fik fjernet problemet som værende et privat problem. Der var flere løsningsmuligheder, og det var klart, at læreren havde gjort, hvad hun kunne, og at andre nu måtte tage affære. Bagefter virkede det så indlysende. At det kan bruges på den måde som redskab ude på skolen. Det vil være alletiders'.

Vil prøve det på skolen

Viceskoleleder Inger Arndal fra Østerlars-Gudhjem Skole fandt på konferencen ud af, at hun egentlig allerede vidste mere om supervision, end hun troede. Også selv om hun ikke har prøvet det.

Hun var positivt indstillet fra starten, men har mødt mange negative eller skeptiske reaktioner på, at hun skulle til konference om emnet.

'Der var direkte én, der ville give mig et godt råd om at passe på mig selv herovre. Han sagde, at jeg skulle gøre mig mine grænser klare inden, fordi det kunne være farligt', fortæller Inger Arndal.

'Jeg tror, det hænger sammen med, at nogle har oplevet dårlige seancer, hvor folk er brudt grædende sammen. Og så handler det om uvidenhed om emnet. Der er nogle, der tror, man skal arbejde meget psykologisk og ændre sit eget indre. Sådan ser jeg det slet ikke. Tværtimod tror jeg, det kan lette hverdagen for noget af det besværlige og gøre arbejdsmiljøet bedre'.

Inger Arndal kunne godt tænke sig selv at få supervision, og hun har planer om at bruge teknikken i arbejdet med en vanskelig klasse på skolen.

'Lærerne er så slidte, når de har haft to timer med dén klasse, så jeg tror, vi kan sætte ind med supervision her og bruge nogle af de redskaber i arbejdet med klassen'.

'Undervejs på konferencen skrev jeg nogle emner ned, som jeg kunne tænke mig supervision i, og når jeg ser de tre emner, så ser jeg et gennemgående træk i dem, som jeg gerne ville have supervision i. Men jeg kan ikke bruge hvem som helst til det. Den enkelte må være med til at vælge, hvem man har tillid til. Jeg har også lært, at man ikke kan tvinge folk, der ikke har lyst', siger Inger Arndal.

Kan lette vores arbejde

'Jeg tror, supervision kan blive et arbejdsredskab, der kan lette vores arbejde. Det kan tage presset fra hverdagen', siger Stine Preston, kredsstyrelsesmedlem i Vejle Lærerkreds.

Hun har tidligere prøvet at få supervision i forbindelse med sit arbejde med en autistisk elev. Det var hun glad for, men hun har også en gang oplevet supervision som noget negativt, fordi supervisor ikke beherskede teknikken godt nok.

'Jeg er altid skeptisk, når man vil gøre noget til en sandhed. Men nu ser jeg supervision som et godt redskab. Jeg kan se det i større sammenhæng og oplever det mindre frelst', siger Stine Preston.

'Jeg tror, det kan bruges i hverdagen. Også uden at kollegerne skal føle sig mere utilstrækkelige eller tænke, at nu er der igen noget nyt, vi skal lære. Dette kan blive noget, der letter det daglige arbejde'.

På konferencen prøvede Stine Preston at blive superviseret om et problem med kontakt til nogle forældre.

'Under supervisionen blev jeg opmærksom på, hvordan jeg i den fastlåste situation kan handle, så jeg sikrer mig selv i forhold til eventuelle fremtidige problemer med disse forældre. Jeg fik set, hvad der er mit ansvar som lærer, og hvilket ansvar jeg ikke skal påtage mig. Jeg fik flyttet en abe fra min skulder og hen til ledelsen. Jeg fandt ud af, at jeg ikke selv kunne gøre mere, og det var en uventet udgang for mig'.

hela