Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De andre skoler i Lyngby-Taarbæk Kommune har vist interesse for Trongårdsskolens Aktivitetscenter.
'Det ser ud til at være en god model, skolen har fundet med kombinationen med en lærer og en fritidspædagog. Vi har skolefritidsordningernes lokaler ledige midt på dagen, og det er gode lokaler, der giver børnene nogle muligheder. Hvis vi kan finde ressourcerne inden for vores eget budget, så etablerer vi lignende tilbud på kommunens andre skoler fra august i år', siger skoledirektør Poul Andersen.
'Vi vil prøve at omprioritere, så vi får råd. Om modellen bliver magen til, er ikke sikkert, det bliver op til den enkelte skole at beslutte i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning'.