Terapi, kontrol fra ledelsens side eller noget sjæleudkrængende, så folk bryder grædende sammen.

yterne om supervision trives tilsyneladende i bedste velgående. I hvert fald kunne flere fortælle om reaktioner i denne stil, da de havde fortalt kolleger, at de skulle til Lærerforeningens konference om supervision på Hotel Frederiksdal.

Også blandt konferencedeltagerne var flere skeptiske ved konferencens begyndelse. Men efter at have hørt lærere og skoleleder fra Tårs Skole fortælle om deres erfaringer med supervision, efter mange gruppediskussioner, efter at have hørt to souschefer i Gladsaxe Kommune, en skoleleder og en underviser i supervision fortælle om erfaringer, så svandt antallet af skeptikere. Og da alle i deres gruppe havde overværet en supervision, så var størstedelens skepsis væk. Nu skulle det bare sættes i gang - men helst af nogle, der ikke var for hellige, for så ville alle tage afstand, lød det fra deltagerne.

Man bestemmer selv

Det historiske rids viste, at supervision var begyndt med at være en kontrolforanstaltning, som ledelsen iværksatte. Dernæst var der gået terapi i det hele, men i dag sammensætter hver gruppe den form for supervision, som man har brug for og lyst til.

Man kan få kollegavejledning, eller man kan hente en professionel supervisor ind til at hjælpe én i gang, man kan invitere supervisor ind i klasseværelset for at overvære undervisningen, eller man kan fortælle om den situation, man ønsker supervision i, og det er så supervisors opgave at spørge ind til forløbet. Altså direkte eller indirekte supervision.

Man bestemmer selv, hvad man vil superviseres om, og supervisor skal være én, man har tillid til. Sådan fortalte lærerne fra Tårs Skole, at de begyndte deres supervision for flere år siden. De valgte, at det i begyndelsen kun handlede for supervisor om at observere alt det positive, hun så.

Forhindre udbrændthed

Hvordan skal vi få udbredt viden om supervision, spurgte deltagerne sig selv og hinanden.

'Vi har mange udbrændte lærere i Århus, og nu er der også begyndt at komme unge udbrændte lærere. Men de siger, at efter nogle samtaler med en psykolog har de fået noget, de kan bruge. Jeg tror, de kunne have stor glæde af supervision', sagde kredsstyrelsesmedlem fra Århus Lærerforening, Karsten Levinsen.

'Måske skal vi prøve det i kredsstyrelsen først', sagde næstformand i Silkeborg-Them Lærerforening, Ib Dejgaard Pedersen.

'Så kan vi med stor vægt sige, at vi har prøvet det, og det var godt. Prøv det!'

Ellers lød budene på møde- og kursusvirksomhed, at inddrage skolelederne - de skal være med, for at det overhovedet kan lade sig gøre. At udarbejde en database med navne på gode supervisorer og måske nogle modeller for supervision. Samt gøre det klart for lærerne, at godt nok er det noget nyt, de skal lære, men til gengæld vil det være en hjælp i det daglige arbejde, når de først har prøvet det.

Udgangspunktet for supervision er, at man ønsker at blive bedre til sit arbejde. Det behøver ikke at være problemer, man tager op i supervisionen, men blot noget, man ønsker at mestre bedre. Supervision blev også af flere fremhævet til at styrke teamsamarbejdet.

Etiske spilleregler

Men der er nogle etiske spilleregler, der skal overholdes i supervision. Gruppen definerer selv sine etiske spilleregler. Det kan for eksempel være tavshedspligt, frivillighed under ansvar, og at alle møder velforberedte, positive og til tiden.

'Supervision kan bruges til at skabe gruppeansvar. Hvis der for eksempel er klager fra forældreside, så er det skolen/gruppen, der tager sig af det', sagde Susanne Grove, der er socialrådgiver og sagsbehandler i Lærerforeningen.

'Lærerne skal være professionelle. De skal skelne mellem det professionelle, det personlige og det private, og det kan supervision hjælpe med'.

'I dag har lærerne ikke en autoritet via jobbet. Den enkelte skal finde autoriteten i sig selv, og det stiller andre krav til lærerne', sagde Susanne Grove.

Supervision =

et særlig godt overblik