Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De fleste lærere får undervisningen til at passe til lektioner, der ligger på bestemte tidspunkter i løbet af ugen. Malene Kallan gør det omvendt. Sammen med sit team indretter hun skemaet efter de emner og problemstillinger, eleverne skal arbejde med. Det betyder, at eleverne ikke altid har dansk i fjerde lektion om mandagen. De kan lige så godt have matematik.
Det styrker undervisningen, og det styrker samarbejdet, når lærere omkring en klasse selv skal fordele ugens timer imellem sig, mener Malene Kallan.
Hun har brugt fleksibel planlægning i de tre team, hun har arbejdet i, siden hun kom til Abildgårdsskolen i Odense som nyuddannet lærer for fire år siden.
'Vi gør det både af lyst og af nød', fortalte hun på seminariet 'Udfordringer for den enkelte elev'.
Malene Kallan så store fordele i, at hun løbende kan tilrettelægge skemaet.
'Eleverne skal opleve, at der er sammenhæng i undervisningen, hvis vi skal opfylde såvel folkeskoleloven som mine egne krav til, hvad der er kvalitet i undervisningen', fortalte Malene Kallan, der i år er med i et team for en 1.-klasse.
Tidligere på skoleåret arbejdede de tre lærere i teamet med stranden som emne.
'Det appellerede til elevernes fantasi. De blev ved med at interessere sig for, hvad der mon gemte sig under vandet, så vi besluttede at holde fast i emnet. Vi blev ved i tre måneder, og det var længere, end vi havde planlagt. Det kunne uden videre lade sig gøre, fordi vi selv lægger skemaet hen ad vejen', fortalte Malene Kallan.
'Men det er klart, at man må sørge for at få de fag, som ikke passer naturligt ind i et emne, med på et senere tidspunkt. Ellers går det ikke', tilføjede hun.
Malene Kallan har også været med i et team med 12 mennesker. De skulle finde en anden måde at undervise på, fordi alt for mange af skolens elever havde svært ved at opfylde de faglige krav i 1. klasse.
Lærerne besluttede at lade eleverne arbejde i fire værksteder. De var også enige om at udvikle deres sociale kompetence. Men først måtte lærerne blive enige om, hvordan de skulle definere det begreb.
'For nogle lærere er eleverne socialt kompetente, når de kan sidde stille og høre efter. For andre betyder det, at eleverne er i stand til at sætte sig i en andens sted. Det er rart at få diskuteret den slags igennem, og det er der rig lejlighed til, når man arbejder tæt sammen om at tilrettelægge undervisningen', sagde Malene Kallan.
Respekt for hinanden
Fleksibel planlægning stiller krav til lærerne. Ikke alene skal de opfylde de faglige mål med undervisningen. De skal også turde gå hinanden på klingen.
'Vi skal skubbe til hinanden, men vi skal også respektere hinandens autonomi', sagde Malene Kallan.
Som nybagt lærer havde hun stor gavn af at planlægge undervisningen i tæt samarbejde med sine kolleger.
'Jeg kan ikke genkende det praksischok, som mange af mine medstuderende taler om. Jeg har fået støtte til at finde ud af, hvad det vil sige at være lærer', sagde Malene Kallan.
'For mig er et team både et fagligt og et socialt samarbejde: Hvis et team fungerer godt, kan man tale direkte og åbent om hinandens undervisning i konkrete detaljer, for eksempel hvordan man taler til eleverne. Det hjælper én til at få øje på sin lærerprofil både fagligt, pædagogisk og personligt', sagde Malene Kallan.stan