En pensel stryger hen over skolegårdens asfalt og maler nyt liv i en glad, men falmet sol. Imens frisker andre pensler hinkeruder med tal og bogstaver op med grønne, røde og blå farver.

Omkring 35 forældre giver et nap med på arbejdslørdagen på Trekronerskolen sydøst for Fjerritslev. Arbejdsdagen er et element i borgernes indsats for at udvikle de små landsbyer i området omkring skolen. Trekronerskolen har 110 elever, og der er 35 børn i vuggestue og børnehave.

Borgmesteren: Vi skal holde liv i hele kommunen 

»Vores forældre føler et stort ejerskab til området. De ved, at de selv skal yde en indsats for at få noget nyt, og de ser skolen som centrum for lokalsamfundets udvikling«, siger skoleleder Peter Christensen, som kom til Trekronerskolen for to et halvt år siden.

I 2014 var der for alvor udsigt til afvikling i Jammerbugt Kommune. En presset økonomi fik politikerne til at varsle skolenedlæggelser. Trekronerskolen var en af de syv truede skoler, men der kom så mange konstruktive høringssvar, at politikerne sadlede om og skabte projektet »Liv i by og skole«.

I første omgang blev de små skoler fredet i fire år, og den beslutning har det nuværende byråd forlænget med yderligere fire år. Hvert lokalsamfund har valgt indsatsområder og mål, som er skrevet ind i en »kontrakt« med kommunen, som til gengæld betaler 50.000 kroner om året til borgernes arbejde med udviklingsplanen.

Trekroner består af en række landsbyer, som alle har under 200 indbyggere. I de første fire år har borgerne koncentreret sig om at gøre området til et bedre sted for dem, der allerede bor der. De har blandt andet etableret e-sport i hallen og oprettet en forening til at stå for udviklingen af lokalsamfundet, så de kan søge fonde. De har også lanceret konceptet »Landsby på prøve«, hvor familier, der er interesserede i at flytte til området, kan få gratis hus, bil, børnepasning, havehjælp og medlemskab af idrætsforening i tre måneder.

»Vi har haft familier på prøve i 2015 og 2016 og har det igen i år. Vi arbejder med bosætning, fordi flere børnefamilier er en forudsætning for, at skolen kan eksistere«, siger Anne Nøhr Ringgren, som selv har to børn på Trekronerskolen plus et ældre barn, der har gået der.

Hun sidder i den lokale bestyrelse for »Liv i by og skole« og fik ideen til tilflytterhuset på det første lokale borgermøde om projektet.

»Det er ikke nok, at vi siger, at det er dejligt at bo i Trekroner, for der er også skønt mange andre steder. Men takket være 'Landsby på prøve' har vi fået omtale i både lokale medier, TV 2 og DR. Det har en enorm værdi, når en familie fortæller, hvordan de oplever at bo her, fordi det er både troværdigt og inspirerende«, siger Anne Nøhr Ringgren.

Skærpet fokus på bosætning

Foreløbig har en prøvefamilie købt hus i Trekroner, men borgerne går målrettet efter at tiltrække flere.

»Blomsterkummer ved byskiltet får ikke folk til at flytte til. Det afgørende er, at der er fibernet, og at folk kan få job. Derfor vil vi gerne have den omfartsvej til Aalborg, som politikerne har talt om i årtier. Men vi er også selv nødt til at arbejde proaktivt«, siger Anne Nøhr Ringgren.

Hun har været formand for borgerforeningen i Bonderup, der har skaffet fibernet til byen og åbnet en købmandsbutik, som drives af en socialøkonomisk virksomhed sammen med frivillige fra byen.

Trekronerområdet er organiseret med en overordnet styregruppe for »Liv i by og skole«, som p.t. har fem arbejdsgrupper under sig. De går til opgaven med at tiltrække nye borgere på forskellig vis. En gruppe arbejder på at gøre banker og sparekasser mere villige til at låne penge til tilflyttere. En anden opretter en portal over private lejeboliger, og en tredje gruppe forsøger at få boligforeninger til at bygge lejligheder, så ældre på gårde og i store huse kan flytte i noget mindre og give plads til børnefamilier, mens en fjerde gruppe arbejder på at få ældre til at leje ud, hvis de ikke kan sælge.

Den femte arbejdsgruppe finpudser på prøvekonceptet. Hidtil har gruppen fundet lejeboliger i området til interesserede familier, men i foråret købte borgerne en tidligere lærerbolig af kommunen, så man ikke skal ud at finde et egnet hus, hver gang en familie vil prøve at bo i området.

Bosætningen rykker ikke fra dag til dag, konstaterer Anne Nøhr Ringgren: »Vi har en langsigtet plan, som kræver investeringer i for eksempel lejeboliger, så det er småting, vi har opnået indtil nu. Men vi har ikke fraflytning, og vi er tilfredse med det, vi har opnået«.

Skolen er vores sted

Bag skolen bygger fædre og en enkelt mor en Tarzanbane af tykke stolper, bolte og net. Pengene til legepladsen kommer fra fondsmidler. Man kan diskutere, om ikke arbejdet burde udføres af kommunen, erkender Peter Christensen, men han pointerer, at forældrene ikke sættes til hvad som helst.

»Vi beder dem ikke om at male skolen, selv om vi har lokaler, som trænger. Men en Tarzanbane hører ikke nødvendigvis til kommunens kerneopgave. Det er flødeskum, som styrker børnenes motorik, hvor et nymalet klasselokale ikke har samme betydning for deres læring og trivsel«, siger skolelederen.

Han bor selv i Aalborg og har sine børn på en stor skole. Der betragter forældrene skolen som kommunens, oplever han. Anderledes er det i Trekroner.

»Her ser børnene, at der er overensstemmelse mellem det, skolen og forældrene gør. Det er med til at give vores elever fagligt bedre resultater og højere trivsel, og vi har ingen klager over personalet. Alle oplever skolen som deres sted«, siger Peter Christensen.

Projekt »Liv i by og skole« har endnu ikke spillet ind på elevtallet, men det kommer projektet til på den lange bane, er skolelederen overbevist om.

»Vi får et fald i de kommende år, fordi vi får meget små årgange ind, men nu arbejder vi konkret og målrettet med boligsituationen, så jeg tror på, at vi får flere elever. Vi er selvfølgelig dyrere at drive end en skole med 28 elever i klasserne, men vi har meget nærvær, god trivsel og fagligt gode resultater, og vi er med til at holde liv i landområdet. Når vi taler om skoleudgifter, skal vi ikke kun se isoleret på skolen, men på den værdi, skolen har for lokalsamfundet. Uden skolen forsvinder fællesskabet og ønsket om at bo i Trekroner«, siger Peter Christensen.

Skolen er lokalsamfundets krumtap

Tidligere kaldte både spejdere, hal, idrætsforening og skole hver især på forældrene en gang om året. Det er nu ændret til en fælles arbejdsdag. I år foregår arbejdet udelukkende på skolen, da det tager tid at bygge Tarzanbanen. Dog med en enkelt undtagelse. Skuret hos spejderne råber på olie.

Den opgave klarer 67-årige Bjarne Jørgensen. Han har boet i Bonderup siden 1997, er spejderleder, sidder i den lokale styregruppe for »Liv i by og skole« og er lærer på Trekronerskolen. Han kan ikke skille ad, om han involverer sig i lokalsamfundet som borger eller lærer.

»Det er sjovt at være lærer, men det frivillige arbejde giver mig et fællesskab med mennesker, som jeg måske ellers ikke har noget til fælles med. Det er styrken i lokalsamfundet, at vi lever sammen og skal få tingene til at fungere«, siger Bjarne Jørgensen, som ser skolen som krumtap for udviklingen.

»Hvis forældrene ikke kunne komme i kontakt med hinanden i børnenes første skoleår, ville de ikke lære hinanden godt at kende, og så ville det være sværere at få noget op at køre. Det kan vi se, når eleverne flytter til Fjerritslev i 7. klasse. Så mister forældrene kontakten til hinanden, og der bliver for få til fodboldholdet, fordi børnene hellere vil spille med deres nye kammerater. Så længe vi bevarer Trekronerskolen, er der også gymnastik og idræt i hallen«, siger Bjarne Jørgensen.

Vuggestuen en vigtig fødekæde

Det er vigtigt for borgerne i Trekroner, at kommunalbestyrelsen bakker dem op, mener Anne Nøhr Ringgren:

»Når politikerne viser, at de vil de små samfund, får det folk til at engagere sig. Men kommunen skal ikke drive skolen for enhver pris. Det er for eksempel ikke optimalt med samlæsning på for mange klassetrin, men nu har vi fået fire år mere og dermed en chance for at vise, at vi kan tiltrække børnefamilier«.

Anne Nøhr Ringgren finder det både i orden og nødvendigt, at kommunen stiller krav om, at borgerne yder en indsats: »Vi skal samarbejde. Vi vil bevare skolen, og kommunen ønsker en aktiv landsby«, siger hun.

Det betyder ikke, at kommune og borgere altid er enige. Forældrene i Trekroner foretrækker at få deres børn i skolens vuggestue, men den har kun otte pladser. Kommunen er ikke meget for at udvide vuggestuen, for så skal den fyre dagplejere. Det har den konsekvens, at flere forældre vælger en vuggestue i Fjerritslev, og det er en farlig kurs, påpeger lærer Bjarne Jørgensen.

»I første omgang tænker forældrene, at deres barn skal gå på Trekronerskolen, men det ender med, at de lader barnet blive sammen med sine kammerater i Fjerritslev. Derfor er det vigtigt, at forældrene kan få deres børn i vuggestue hos os. Kommunalbestyrelsen lukker ikke skolen. Det ved vi nu. Men hvis forældrene synes, tilbuddet er for dårligt, for eksempel fordi der er for få elever i vores klasser, vil det være slut«, siger han.