Lad mig starte med at slå fast: Bogen “Kreativitet i musikundervisningen” med sine 135 sider af Ida Marie Skydsgaard er ikke et opslagsværk. I hvert fald ikke første gang, man læser den. Når det så er sagt, så er det et udmærket bud på en bog, der kan hjælpe med at sætte det musikfaglige niveau op i både kvalitet og kvantitet, for her findes en guldgrube af informationer, teori, praksis og pædagogiske argumenter for, hvorfor musik virker. Bogen udgives af Dansk Sang og tager udgangspunkt i Dalcroze-rytmik, og skulle du ikke vide, hvad det er, så bliver du hjulpet godt i gang.

Det første, jeg bed mærke i, da jeg åbnede bogen, var, at den er meget teksttung i første del. Hvert afsnit er tydeligt markeret med beskrivende overskrifter, og så er det bare om at gå løs. Når jeg siger “gå løs”, så betyder det “læs”. Hvert afsnit er minutiøst beskrevet og indeholder emner som timeplaner, instrumentering, bevægelse, formål, pædagogiske og musikfaglige mål, tips og tricks til arbejdet med børn og ikke mindst målgruppe. Jeg kunne godt savne, at informationerne var serveret lidt mere spiseligt. For eksempel kunne underinddelinger eller punktopstilling gøre en stor forskel på skimbarheden - set i lyset af, at en lærers forberedelsestid er dyrebar og sparsom.

Jeg kunne ånde lettet op, da jeg på side 38 fandt anden del, og hvor jeg så den første node. Hver gang der er en rød overskrift, så efterfølges den af en konkret aktivitet. I anden del af bogen er strukturen lidt mere spiselig, og den første disciplin handler om en konkret metode, der skal lære børn at sætte sig i en rundkreds. Ida Marie Skydsgaard foreslår at gøre signalet til rundkreds musikalsk og dermed lære børnene en god kultur, uden at læreren skal råbe. Jeg kan se paralleller til min egen måde at håndtere klassekultur på, men kan også se udfordringer ved metoden - som jeg naturligvis forventer, at Ida Marie Skydsgaard ikke mener er en “magisk løsning” for alle urosituationer.

Således bevæger bogen sig igennem forskellige musikfaglige emner, der alle beskriver læremål, tema, målgruppe og midler. Som læser af bogen vil det være en stor fordel at kunne læse noder (eller i det mindste at kunne stave noder), og det største udbytte findes nok blandt de yngste børn: børnehave og starten af indskolingen. Selvom der er flere aktiviteter, der skulle dække 0.-2. klasse, et par stykker for 4. klasse - og endda enkelte for voksne - så vil jeg mene, at man skal have sin hovedgerning i de mindste klasser. Medmindre man simpelthen bare har lyst til at læse en god bog om teoretisk og praktisk musik.