Uskolet
Skole ønsker 100 procent fokus på målstyring, evaluering og feedback: Dropper undervisningen
De mange nye tanker om målstyring, evaluering og feedback er så spændende, mener skolelederen på en middelstor dansk skole, at man bør gå »all in« i implementeringen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Vi har valgt at droppe undervisningen her på skolen«, forklarer lederen.
»Hvis vi skal kunne leve op til vores egne succeskriterier på dette strategiske prioritetsområde, har det været nødvendigt at tænke ud af boksen, forstår du? Og uanset hvad man mener om undervisning, så er det altså en utroligt resursekrævende disciplin«, fortæller skolelederen. Han indrømmer dog, at det har krævet tilvænning i skolens såkaldte resultatcentre pludselig at skulle undvære eleverne.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.