De gymnasiale uddannelser er populære, og en meget stor del af en ungdomsårgang søger hvert år ind. Med så mange nye gymnasieelever må der nødvendigvis være mange, der kan betegnes som gymnasiefremmede. Det vil sige, at ingen i elevens familie har erfaringer med gymnasiet. Betyder det noget for lærernes undervisning, elevernes udbytte og deres mulighed for at gennemføre?

Denne bogs fokus er, hvordan de gymnasiefremmede unge oplever hverdagen i gymnasiet, det vil sige undervisningen, lektierne og det sociale liv. Gymnasieskolens fag, det akademiske undervisningssprog, lærer-elev-forholdet, det sociale miljø i klassen, hjemme- og fritidslivet og lektiepresset er alt sammen under lup.

De gymnasiefremmede unge oplever problemer i forhold til sproget i gymnasiet, forståelse for fagene, lærernes forventninger til elevens indsats og lærernes karaktergivning. Trods solid familiær opbakning er problemerne svære at få hold på, når der ikke kan hentes faglig hjælp i hjemmet. Grunden er lagt for et stort slid og indbygget risiko for frafald.

Bogen afsluttes med 17 forslag til handling for lærerne, ledelsen og det politisk-administrative system. Det teoretiske udgangspunkt er blandt andet sociologerne Pierre Bourdieu og Basil Bernstein og kredser om kapital og habitus samt overvejelser over uddannelsessystemets opgave.