Nemt og gratis redskab
eTwinning er effektivt til at få den internationale dimension ind i undervisningen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Den helt store fordel ved eTwinning er, at det er nemt at finde samarbejdspartnere«, siger Line Olesen, international koordinator ved Slagelse Skolevæsen og lærer på 10.-klasse-centret Xclass.
»Det første, man skal gøre, er at registrere skolen på eTwinning-portalen. Det er ganske nemt, man skal blot skrive nogle tekniske oplysninger om skolen og klassen, samt hvilke fag og emner man er interesseret i at samarbejde om. Når det er sket, kan man se oversigten over alle de skoler, der er med. De, der er markeret med en rød prik, er i gang, mens grøn prik betyder, at skolen venter på en partner og derfor er ledig«.
Line Olesen understreger, at det er vigtigt at gøre sig klart, at der ikke er penge involveret i et eTwinning-projekt. Det koster ikke noget at være med, og man får ikke penge til rejser eller andet. Til gengæld slipper man for alt det regnskabs- og papirarbejde, som er et krav, hvis man samarbejder igennem et Comenius-projekt. Den løsning anbefaler hun til gengæld, hvis samarbejdet mellem nogle skoler udvikler sig, og man får lyst til at mødes fysisk.
Tryghed ved hinandens kulturer
eTwinning betegner hun som et glimrende redskab til at indføre en international dimension i sin undervisning. Lærerne planlægger i fællesskab gennem elektronisk kontakt, og i den første fase er projektet lærerstyret. Men erfaringen viser, at eleverne snart begynder at kommunikere direkte med hinanden, også om andre ting end skolearbejdet. På den måde skaber man den første forudsætning for internationalisering, nemlig et kendskab til og tryghed ved hinandens kulturer, siger Line Olesen og tilføjer: »Det er også et godt fundament, hvis eleverne senere vil tage en del af deres uddannelse i udlandet - i dag er der jo mange fremkommelige muligheder for det«.
Selv har hun et samarbejde med en skole i Toulouse i Frankrig, hvor hendes elever arbejder med begrebet kulturudveksling sammen med de franske jævnaldrende - på engelsk.
»Det er altid en god idé at vælge et arbejdssprog, hvor eleverne står lige, frem for at give den ene part hjemmebanefordel«, siger hun.
Eleverne får til opgave at beskrive deres eget land, skole og dagligdag. Det kan for eksempel ske ved at finde en sang, der udtrykker deres grundlæggende værdier, oversætte den i store træk og fortælle om, hvad den udtrykker.
»Det er jo teenagere, vi arbejder med, så hvis vuggende kvinder er det, der fylder mest i bevidstheden, så vælger eleven formodentlig en sang af Nick & Jay. Hvis hun eller han derimod vil videregive sin drøm om frisind, er det nok nærmere Natasja, der kommer gang i«.
Mulighederne er mange, og et projekt som det skitserede ligger helt klart på linje med Fælles Måls krav i dansk og samfundsfag, understreger Line Olesen.
tha@dlf.org