Rasmus Juul
De græske klassekammerater
Det elektroniske program eTwinning giver skoleklasser i forskellige lande mulighed for at blive en slags digitale pennevenner. Lærere, som aldrig tidligere havde drømt om at arbejde på denne måde, begynder at vise interesse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Græsk-katolsk. Det er formentlig en passende beskrivelse af danske gennemsnitselevers forhold til en ortodoks præst. Men når deres græske e-pennevenner lægger et interview med sådan en ind på deres fælles wiki, altså en hjemmeside, hvor deltagerne bidrager til en fælles fortælling, bliver sagen nærværende. For det er jo Nikos og Kostas og de andre fra skolen i den græske by Kozani, der fortæller om det religiøse liv i deres hjemby - som man forstår, at den lokale biskop mener lader en del tilbage at ønske! Og eleverne fra Højby Skole i Odense kan til gengæld berette om dåbsceremonien, smukt illustreret med digitale billeder fra den lokale fynske middelalderkirke - samt om det verdslige udbytte af deres konfirmation. Også en belgisk skole har deltaget i arbejdet.
Højby Skole deltager i et såkaldt eTwinning-projekt, der er en ramme for samarbejde på græsrodsplan mellem skoler i de 27 EU-lande samt enkelte andre som Norge, Island og snart også Tyrkiet. Programmet blev for fire år siden sat i gang af EU-Kommissionen for at skabe mulighed for nem kontakt mellem skoler og enkelte klasser, der vil arbejde sammen om et emne.
Mere end 58.000 lærere på næsten 49.000 skoler er i dag officielt registreret som deltagere.
»Sådan som eTwinning vokser for tiden, ser vi ikke bare de sædvanlige lærere henvende sig. Vi begynder at inddrage lærere, som aldrig tidligere havde drømt om at arbejde på denne måde«, siger den europæiske koordinator af projektet Anne Gilleran.
Med baggrund som skoleleder i det EU-skeptiske Irland er hun fuldt ud på det rene med, at der blandt lærere kan være stor skepsis over for at involvere EU i den daglige undervisning.
Plads til fejltagelser
Årsagen til den hurtigvoksende succes tilskriver hun, at eTwinning er nemt at have med at gøre.
»Netop fordi det bygger på en arbejdsform, der er helt nede på jorden, giver det lærerne lov til at begå fejl. Der er ingen alvorlige konsekvenser, hvis man dropper ud af et projekt. Lærere er jo mennesker og klasserne forskellige, så der kan være mange gode menneskelige grunde til, at man kan blive nødt til at forlade noget, man har meldt sig til, men vi opfordrer altid lærerne til at komme tilbage og prøve igen«, siger hun.
Også den danske leder af eTwinning-arbejdet, chefkonsulent Claus Berg fra Uni-C, kan fortælle om stærkt stigende interesse for at benytte sig af arbejdsformen. Netop nu er omkring 750 lærere fra godt 600 danske skoler i alle skoleformer registreret som deltagere, og antallet vokser for tiden med tre til fire skoler om ugen. Men der er ingen begrænsninger i deltagerantallet, som der er med Comenius-projekter, understreger han.
Programmet lægger op til, at skoleklasser i forskellige lande bliver en slags pennevenner, blot med anvendelse af moderne informations- og kommunikationsteknologi. I det projekt, Højby Skole deltager i, har eleverne kommunikeret ved hjælp af en såkaldt wiki, som er den hjemmeside, hvor deltagerne har lagt hver deres bidrag ind. Her ligger også elevproducerede videoer, en blog med diskussionsindlæg, PowerPoint-præsentationer af kirker og en quiz, hvor deltagerne kan sammenligne deres svar med deres midlertidige græske venners.
Anvendt et blogværktøj
Disse elementer er grundstammen i undervisningsmaterialet, som klasserne i de tre lande har anvendt, og som en række andre klasser på Højby Skole i øvrigt allerede bruger som led i deres kristendomsundervisning. Et ideelt eTwinning-projekt er nemlig ikke slut, når initiativtagernes klasser er færdige med emnet.
»Det er ikke kun en udstilling af elevernes projekter. Først når eleverne kommer i dialog med hinanden på baggrund af produkterne, rykker det for alvor. Til denne dialog har vi brugt et blogværktøj«, fortæller Ella Myhring, der som skolebibliotekar har været koordinator for skolens religionsprojekt.
eTwinning-forløb
Eksempler på forløb, som danske skoler har gennemført, kan ses på http://etwinning.emu.dk
Her findes også en vejledning til, hvordan man kommer i gang, blandt andet i form af en række små videoer.
Den europæiske portal på over 20 sprog, hvor nye brugere kan registrere sig, findes på http://etwinning.net
Bloggen med elevernes dialog om religionsprojektet findes på http://re-twinproject.blogspot.com/