Børns venskaber skal tages meget alvorligt, for sammen med forældrene er venskaberne det vigtigste i børnenes liv og forudsætningen for, at de trives. Langt de fleste børn tilbringer de fleste af deres vågne timer i en institution eller skole. Derfor er vennerne i dag vigtigere end nogensinde før. Det giver glæde, tryghed og selvværd at have venner, og heldigvis trives langt de fleste børn godt i skolen. Men i mange klasser vil der også typisk være et-to børn, der er udenfor.

Det at have venner, er nærmest en slags vaccination mod mobning. Hvis børn har venner, vil de ikke så nemt blive udsat for generende drillerier, der kan udvikle sig til mobning, hvorimod et barn, der ikke bliver valgt af en eneste i klassen, kan være i risikozonen for at blive offer for mobning.

For at få viden om og forståelse af, hvad der foregår børnene imellem, kan lærerne tage »klassens temperatur« ved at tale med hvert enkelt barn, både for at lære det bedre at kende og for at få udbygget kontakten og få hørt, hvordan netop det barn trives. Hvert barns fortælling udgør en vigtig brik til det samlede puslespil, der viser billedet af, hvordan trivslen er i den enkelte klasse. Ud fra det, barnet fortæller, stilles uddybende spørgsmål for at få et klart og levende billede af, hvad der foregår børnene imellem. Det er vigtigt at få alle de positive ting frem, som gør, at klassen er god at gå i, men det er også vigtigt at få de ting frem, som skal ændres, så klassen bliver god for alle.

Samtalen med hvert enkelt barn i klassen kan medvirke til, at alle børn føler sig set, hørt og anerkendt. Den kontakt, man får under samtalen, skaber tillid, så barnet ærligt kan fortælle om, hvordan det selv har det, og om dets oplevelse af, hvordan andre har det.

Ved at samle og analysere alle børnenes beskrivelser af, hvordan de hver især oplever kammeratskabet i klassen, kan man se, hvad der er godt og fungerer fint, og hvad der skal ændres, for at klassens trivsel bliver bedre. Ligeledes kan man se, hvem der bliver valgt af mange børn, og hvem der bliver valgt af få eller slet ingen.

Det er min erfaring, at lærerne generelt ved rigtig meget om deres elevers trivsel. Alligevel kommer der så godt som altid et eller andet frem, der kan overraske selv den bedste klasselærer.

Der kan for eksempel være børn, der er udenfor. I lærerteamet og i samarbejde med skolefritidsordningspædagogerne kan man drøfte, hvad der kan gøres.

Hovedsagelig sker opfølgningen af arbejdet for at udvikle et godt kammeratskab i klassen på klassemøde, hvor alle har mulighed for at få ordet, og alle lytter til, hvad der bliver sagt. Man arbejder videre ud fra materialet fra samtalerne med hvert enkelt barn, og ofte vil børnene selv være kommet med gode forslag til, hvordan man kan hjælpe dem, der er lidt udenfor.

Der er mange muligheder for at give en hjælpende hånd, når vi sammen går efter målet: Trivsel for alle.

Helle Høiby er ansat ved »Cykelkorpset«, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Albertslund, og forfatter til »Ikke mere mobning«