Jægerspris Kommune i Nordsjælland kommer ikke krybende til det, når det gælder skoleudvikling. I løbet af de næste tre år skal samtlige lærere gennemgå 100 timers efteruddannelse, som skal skabe en totalt fornyet folkeskole.

»Det er et stort projekt, og det bedste er næsten, at medarbejderne har haft stor indflydelse på, hvem der skal gennemføre det, og på indholdet«, siger lærernes fællestillidsrepræsentant Jens Erik Elle­gaard.

Skoleudviklingsprojektet koster 3,5 millioner kroner, men det har ikke været for at få prisen ned, at hele fem udbydere har været med i opløbet, før det blev besluttet at tildele konsulentfirmaet Mercury Urval opgaven.

»Det lyder voldsomt«, siger børn og unge-chef Bjarne Nielsen. »Men det er afgørende at finde frem til udbydere, der har den tilstrækkelige faglige bredde suppleret med indsigt i området. Af de fem var der kun to, der efter styregruppens opfattelse har kunnet matche opgaven. Vi valgte så den udbyder, der greb opgaven mest utraditionelt an«.

Udvikling af lærerpersonen

Udviklingsprojektet går først om fremmest ud på at udvikle lærernes og ledernes kompetencer. Grundlaget er en analyse af en række forsøgsarbejder i folkeskolen gennem 20-25 år, der på trods af central enighed om udfordring og mål er endt uden de ønskede resultater. Årsag: Lærerprofessionen har ikke været tilstrækkeligt i fokus.

»Ethvert ønske om at ændre noget ved folkeskolen står og falder med, at lærerne som aktører er fortrolige med det, føler sig rustede til det og vil det. Derfor er udvikling af lærernes didaktiske kompetence og professionalitet og deres evne til at relatere sig til hinanden centralt i hele forløbet«, siger Bjarne Nielsen.

Han mener, at lærernes grunduddannelse ikke ruster dem godt nok til virkelighedens problemer, og at efteruddannelse hidtil har været udøvet for småt og for spredt. Der skal noget mere målrettet og intensivt til.

Jægerspris-projektet skal strække sig over tre år, så det med sikkerhed bliver forankret i praksis. Imellem de forskellige moduler skal lærerne afprøve deres nyerhvervede viden i praksis.

Fælles oplevelser

»Det skal ske i de team, hvor lærerne er, så alle har de samme oplevelser at bygge på. Når lærerne får lektier for og skal arbejde med deres nyerhvervede viden, så er tre år ikke for lang tid til at opnå resultater. Det lange seje træk er nødvendigt, hvis der for alvor skal ske en udvikling«, siger Bjarne Nielsen.

Ud over at uddanne i sammenhæng med praksis er udviklingsforløbet strikket sådan sammen, at lærere trænes sammen på tværs af skolerne, så de ikke hænger fast i deres egen kulturtænkning.

Lærerne er spændte på forløbet.

»På papiret er udviklingsprojektet, som det skal være. Kun tiden kan vise, om det bliver godt«, siger Jens Erik Ellegaard. »Vi er alle spændte på, hvordan det skal gå med et så langt forløb. Vi er sat sammen i grupper, som skal fungere alle tre år, og det kan godt være, at vi bliver ret trætte af hinanden. Det opvejes forhåbentlig af, at vi også skal arbejde sammen i de team, som vi i forvejen er med i på vores egen skole«.

To fora er lærernes garanti for, at udviklingsforløbet ikke løber af sporet.

»Vi har nedsat en styregruppe med repræsentanter for lærere, ledere og skoleforvaltningen. Den skal justeres undervejs. Eventuelle ændringer kan også blive koordineret i et forum for medarbejderrepræsentanter. Desuden vil vi to gange om året indkalde til evalueringsmøder med medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelser og samarbejdsudvalg«, siger fælles-tillidsrepræsentanten.

Processen ses nedefra

Det er vigtigt ikke at tage munden for fuld, mener Jens Erik Ellegaard.

»Det har været på tale, at projektet også skulle skabe større rummelighed i folkeskolen, men det er blevet præciseret, at det ikke er målet, selvom en afsmittende effekt kan være, at vi bedre vil kunne forstå hinanden, når vi skal kommunikere om de lidt specielle børn«.

Han mener, at en kvalitet ved projektet er, at det har fokus på lærerne som hele mennesker og ikke kun som undervisningsrobotter.

Det er Jens Marcussen, seniorkonsulent i Mercury Urval, enig i.

»Lærere er generelt meget udviklings­orienterede, men ofte skifter den politiske stjernehimmel så hurtigt, at de ikke kan følge med, eller økonomien sætter be­grænsninger. Her prøver vi at vende udviklingen om og se processen nedefra, så forankringen hos den enkelte lærer kommer i centrum«.

For lærerne vil der blive lagt vægt på kommunikationstræning, coaching, team­dannelse, temporært lederskab, konflikthåndtering og arbejdsglæde. I ledernes uddannelsesforløb vil individuel ­coaching og et fælles forløb, der tager fat på stra­tegiudvikling, værdibaseret ledelse, forandringsledelse og kompetenceudvikling, være i centrum.

folkeskolen@dlf.org