Børnehaveklasseledere og lærere skal ikke forvente, at børnehavepædagogerne nu taler fuldkommen samme sprog som dem, når det gælder børns læring og udvikling, selvom en lovændring nu fastslår, at alle daginstitutioner skal udarbejde pædagogiske læreplaner med mål for børnenes læring. Og planerne med mål for børnenes læring betyder heller ikke, at børnehaverne nu overdrager børn, der har nået bestemte mål.

»Daginstitutionerne vil stadig have deres kultur og skolen sin kultur, ligesom også familien har sin kultur. Og hver institu­tions­type vil stadig være nødt til at bruge tid på at forholde sig til den anden kultur«, siger pædagogisk udviklingskonsulent i pædagogernes fagforbund BUPL, Unni Lind.

Et af socialminister Henriette Kjærs mål om lovgivning om pædagogiske læreplaner er, at »en tidlig indsats i dagtilbud med at stimulere børns følelsesmæssige, intellektuelle og sociale kompetencer kan være med til at bryde en negativ social arv«.

»Social arv handler ikke kun om færdigheder. Det har vi rigt belæg for at sætte spørgsmålstegn ved«, siger Unni Lind. »Vi har blandt andet været i Frankrig og besøgt steder, hvor man har arbejdet med begrebsudvikling i forhold til socialt udsatte i mange år, men det har desværre ikke betydet, at de er rykket op ad den sociale rangstige. Selvfølgelig skal der fokus på læring og udviklingsprocesser, men der er bare ikke nogen entydig logik, der siger, at det kan bryde den sociale arv. Men det er selvfølgelig noget, vi hele tiden skal arbejde med«, siger hun og ser udarbejdelsen af læreplanerne som udgangspunkt for en pædagogisk diskussion, og at målet er, at børnene er aktive og medvirkende, og aktiviteterne sker på deres præmisser og ikke i henhold til en tjekliste.

Traditioner bevares

Kirsten Poulsgaard, leder af Udviklings- og videnscenter på CVU Jelling og koordinator for den ekspertgruppe, der er nedsat af Socialministeriet til at udforme bekendtgørelsen om, hvordan daginstitutionerne skal arbejde med planer for sprog, sociale kompetencer, personlige kompetencer, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier samt krop og bevægelse, siger: »Vi læner os op ad traditionerne i danske dagtilbud, men vi tror, at det her kan være med til at gøre daginstitutionerne mere bevidst opmærkomme, især i forhold til børn, der har det svært. Hvor nogle institutioner måske har haft særligt fokus på for eksempel natur, får de nu et bredere perspektiv. På en af de konferencer, vi har haft, var der en pædagog, der tog ordet og sagde, at vi må være så professionelle, at vi indrømmer, at der er daginstitutioner, der kunne gøre et bedre stykke arbejde«.

Hun understreger, at læreplanerne ikke er mål for, hvad børnene skal nå. Det handler om krav til den pædagogiske kvalitet.

»Vi har meget fokus på, at målet ikke er snævret ind til skoleparathed, men at det handler om at blive parat til et helt liv. Og når pædagogerne nu får synlige mål for den pædagogiske læring, giver det jo også dem mulighed for at spørge skolerne og lærerne om, hvad de gør for at føre det arbejde videre, så der bliver en rød tråd for barnet«, påpeger Kirsten Poulsgaard.

kravn@dlf.org