Det er ikke ukendt, at man under besættelsen flere steder gjorde grin med danske nazister i uniform, hvoraf nogle kun var bevæbnet med spader. Men det skulle vise sig, at der var alvor bag. Rigsarkivet har ud fra fire kilder udarbejdet et materiale, der redegør for det, der kom til at hedde Spadeslaget i Haderslev, da omkring 400 danske nazister den 8. december 1940 marcherede ind i den sønderjyske by Haderslev, blandt andet bevæbnet med spader. I løbet af eftermiddagen og aftenen kom det til flere store slagsmål mellem politi og nazister, og til sidst blev omkring 250 nazister arresteret.

Undervisningsmaterialet introduceres ved, at arkivar Hans Schultz Hansen står mellem arkivkasser og med en spade i hånden og forklarer om baggrunden for Spadeslaget. Et lidt kedeligt indslag som indledning, der dog ikke ændrer ved den kendsgerning, at vi her har at gøre med et fremragende undervisningsmateriale. Derefter følger en tegnefilm om en fodboldkamp mellem en 5. klasse og en 9. klasse, hvor budskabet er at skelne facts, så følelserne ikke får overtaget.

Efterfølgende inspireres eleverne ved hjælp af to små film om kildekritik til forståelse af blandt andet førstehåndskilder og andenhåndskilder samt troværdigheden i disse. Ud over disse appetitvækkere er der faktaark om kildekritik, en plakat om kildekritik og endelig "Den lille guldbog" om kildekritik. Ikke mindst sidstnævnte er fremragende og kunne betragtes som grundbogen i kildekritik. Den giver et nøgternt, sagligt og aldeles fremragende indblik i kildelæsning og kildekritik og danner grundlag for rigtige konklusioner.

At man ikke skal tro på alt, hvad man læser, er vist indlysende, og "Den lille guldbog" slår da også ned på de væsentligste spørgsmål som: Hvad er det for en kilde? Hvem har skrevet kilden? Hvornår er kilden fra? Er det en primær eller sekundær kilde? Er der tale om en førstehånds- eller andenhåndskilde? Hvem er kilden skrevet til? Hvad siger andre kilder? Har man disse spørgsmål med i sit arbejde, er man på rette vej mod de saglige svar. Rent praktisk er der udarbejdet et arbejdsark, der indledes med knastørre og vedkommende spørgsmål som for eksempel: Hvad er kildens titel? Hvor er kilden nedskrevet? - hvorefter der kommer spørgsmål, der kræver, at eleven ”tænker sig om og tager stilling”.

At lære eleverne om kildelæsning og kildekritik som bevidstgørende tilegnelse af viden ud fra kendsgerningerne i en tid, hvor et ustyrligt bombardement af mere eller mindre vederhæftige oplysninger flyver gennem mediernes ukritiske filtre, må siges at være relevant og vigtigt. Groft sagt kunne man sige, at enhver ”brugsanvisning” til kildekritik burde bestå af følgende tre hovedpunkter, nemlig brug kilderne, brug hovedet og find historien! Kildekritik er så omfattende, at det ikke blot kan klares med opgaver, man som elev selv må klare at løse. Det kræver fordybelse og indsigt, således at ”man ikke lader sig forføre”.

Ud over disse teoretiske kommentarer og overvejelser er der knyttet fire konkrete opgaver, hvor eleverne skal finde kilderne i de fire kildesæt.

Jeg betragter mig selv som en erfaren læser, men lod mig friste af at prøve at læse de fire kilder på absolut overfladisk plan. Derfor blev jeg ærlig talt overrasket over, hvor let man kan komme i tvivl, hvis man læser uden de kritiske briller. Jeg må indrømme, at det var strengt nødvendigt med en dyb indånding, hvorefter jeg sagde til mig selv: ”Brug kilderne, brug hovedet, og find historien!”

Der er fire kildesæt, nemlig "Ejnar Jørgensen – offer, forbryder eller tilskuer?", "Politivold eller nazivold?", "Uddrivelsen fra Højskolehjemmet" og "Jonny Tiedemann".

I sagen om Ejnar Jørgensen skal eleverne ud fra en kilde i avisen Fædrelandet, en rapport fra kriminalpolitiet og politiets afhøring af en anden nazist, Franz Bargmeyer, danne sig et indtryk af, om Ejnar Jørgensen var offer for politivold, selv gjorde sig skyldig i vold over for politiet, eller om han blot var tilskuer til begivenhederne. Dertil skal anvendes arbejdsark til hver af kilderne. Endelig skal eleverne redegøre for, hvordan de mener, at tingene hænger sammen.

Herefter følger en opgave gående ud på, at eleverne skal skrive deres egen version af begivenhederne og forløbet. Som så ofte med netbaseret undervisningsmateriale skal man zappe frem og tilbage, hvorfor det kan tilrådes at printe diverse opgaver og bilag ud, inden selve opgavebesvarelsen kan færdiggøres.

"Kildekritisk øvelse om Spadeslaget" er et fremragende materiale med opgaver, der alle opererer med bevidstgørende spørgsmål.