Hver gang der åbner tre nye friskoler, bunder to af dem i en nedlagt folkeskole. Sådan har det været siden kommunalreformen i 2007. Helt nøjagtig har 64,3 procent af 101 nye friskoler erstattet nedlagte folkeskoler.

Det viser en opgørelse, Folkeskolen har foretaget på baggrund af tal fra Dansk Friskoleforening, der med 342 medlemmer er den største skoleforening for frie grundskoler og samtidig den forening, som friskoler, der erstatter nedlagte folkeskoler, typisk melder sig ind i. Enkelte vælger dog Danmarks Private Skoler.

Ny friskole har flere elever end den gamle folkeskole

I de ti år op til kommunalreformen afløste 56 procent af de nyoprettede friskoler hos Dansk Friskoleforening en folkeskole. Der er altså sket en stigning på otte procentpoint siden reformen. Indtil i år lød stigningen på ti procentpoint, men det trækker ned, at Friskolen på Røsnæs ved Kalundborg er den eneste af fem nye friskoler, som træder i stedet for en folkeskole ved dette skoleårs start. Antallet kunne dog ikke være større, da Røsnæs Skole helt usædvanligt er den eneste folkeskole, der er lukket i 2018.

Friskolernes formand, Peter Bendix, tilskriver stigningen af folkeskoleerstattende friskoler en higen efter centraliseringer i de større kommuner.

»I de mindre kommuner var politikerne opmærksomme på de små lokalsamfund, men i de større kommuner virker lokalsamfundene meget små, og det er i høj grad der, man har nedlagt skoler. Men forældre bryder sig ikke nødvendigvis om større enheder. De prioriterer overskuelighed, nærvær og det at blive set. Det er nogle af de værdier, der kommer i spil, når en friskole erstatter en nedlagt folkeskole«, siger han.

Ofte bakker hele byen op om friskolen, oplever friskolernes formand.

»Uden en lokal skole falder folks huse i værdi. Derfor ser vi pensionister bage og slå søm i hos friskoler«, siger Peter Bendix.

Formand for forældreorganisationen Skole og Forældre Mette With Hagensen ser også stigningen som udtryk for, at forældre ønsker lokale skoler, mens lokalpolitikere har en blind tro på, at de kan spare penge ved at nedlægge skoler.

»Det kan godt være, at politikerne har ret, men for forældrene er det afgørende, at de har en lokal skole til deres børn. Når så den bliver lukket, og alle kender hinanden i forvejen, er det nemt at mødes i forsamlingshuset om at oprette en friskole«, siger hun.

Indskolingslærer: Vores friskole er ikke bare en kopi af den nedlagte folkeskole 

Forældre ønsker ikke en friskole

Mange steder er friskolen reelt en folkeskole, oplever Mette With Hagensen.

»Tanken med friskoleloven er, at friskoler skal være et alternativ til folkeskolen og ikke en kopi. Men to ud af tre nye friskoler opstår ikke, fordi forældrene ønsker en friskole. De opstår, fordi der bliver for langt til den nærmeste folkeskole«, siger hun.

En friskole får dog hurtigt sit eget værdi­grundlag, mener Peter Bendix.

»Det kan godt være, at forældrene vil have en friskole magen til den folkeskole, der bliver nedlagt, men det varer ikke længe, før der dukker en masse spørgsmål op: Hvis man bliver nødt til at samlæse klasser, hvilken værdi ligger der så i det? Hvis Brugsen tilbyder at tage elever i praktik, hvad er det så for en værdi? Hvis man ikke har et værdigrundlag, når man går i gang, får man det hurtigt«, siger friskolernes formand.

Det kan være en værdi i sig selv, at man vil have en lille og nærværende skole. Samtidig sender det et signal til politikerne om, at det er derfor, man opretter en friskole.

»Der ligger en protest i friskoler, som erstatter en folkeskole, men det er også udtryk for, at forældrene påtager sig ansvaret for deres børns undervisning, og det er positivt. Om forældre vælger en folkeskole eller en friskole, er sekundært. For mig handler det om, at vi har gode skoler«, siger Peter Bendix.

Friskoler skaber ejerskab

Nogle friskoler må forholdsvis hurtigt sande, at de har for få elever til, at økonomien kan hænge sammen, og lukker igen. Andre lægger ud med færre elever end den gamle folkeskole, men når efter nogle år op på samme niveau. Andre igen får ligefrem flere elever end den nedlagte skole.

Elevfremgangen skyldes det engagement og det fællesskab, skolen udviser.

»Det skaber ejerskab, når folk fra lokalsamfundet bruger hele sommerferien på at male og sætte den nye skole i stand. Det bliver 'vores' skole. Forældre vil gerne involveres, for når du kan bruges, føler du dig attraktiv. Samtidig er friskoler nødt til at fortælle, hvorfor de holder skole. Det er de gode til, og derfor kan de få flere elever efter nogle år, når skeptiske forældre har set dem an. Der er også forældre, som gerne kører langt efter en skole med værdier og fællesskab«, siger Peter Bendix.

Han understreger pointen med en anekdote om en far, som spurgte sine voksne børn, hvad det fedeste var ved at gå i friskole.

»De svarede, at det var efter en arbejds-lørdag, for så kunne de fortælle om mandagen, at den dør har vores far malet. Det nærvær betyder meget, og det kommer ikke til udtryk på samme måde i folkeskolen. Det er ærgerligt«, siger han.

Det giver et stort ejerskab, når lokalsamfundet selv beslutter, at den lokale skole skal fortsætte, medgiver Mette With Hagensen.

»Det er 100 procent lokalområdets skole, mens den afgørende beslutning om, hvorvidt en folkeskole skal leve eller dø, træffes et andet sted«, siger hun.

Politikere bør lytte mere

Mette With Hagensen har stor forståelse for, at forældre erstatter nedlagte skoler med friskoler, men hun forstår ikke, at lokalpolitikerne lader det ske.

»Jeg har en kraftig mistanke om, at kommuner regner sig frem til, at det bedre kan betale sig for kommunekassen, at eleverne går i friskole. Vi ser jo friskoler, som får 'foræret' den nedlagte folkeskole for et symbolsk beløb«.

Hendes frygt er, at friskoler bliver ene om at holde skole i Udkantsdanmark, så hvis forældre vil have deres børn i folkeskolen, skal de bo på steder, hvor kommunalpolitikerne mener, det er godt at have skoler.

»Kommunerne er forpligtet til at levere undervisning til dem, der ønsker folkeskolen, men hvis børnene skal køre i bus halvanden time dagligt, har forældrene ikke et reelt valg«, siger Mette With Hagensen og opfordrer lokalpolitikerne til at blive bedre til at lytte til borgernes ønsker:

»Hvis de blot siger, at der skal lukkes skoler, hører vi kun: 'Bevar vores skole'. I stedet bør de gå i dialog med borgerne om, hvordan de sammen kan udvikle de små landsbysamfund«, siger Mette With Hagensen.