Beliggenhed og bygninger er de samme, og det er Mette Holm Michelsen også. Men skoleformen er anderledes.

Mette Holm blev ansat på Feldballe Skole i 1993 og var der fortsat, da Syddjurs Kommune nedlagde skolen i 2010. I de år svingede skolen mellem 90 og 150 elever fra 0. til først 7. og senere 6. klasse, men politikerne ville opnå stordriftsfordele og lukkede den og to andre små skoler.

Ny friskole har flere elever end den gamle folkeskole 

»Det gav en stemning af sorg blandt både børn og voksne. Det var hårdt op til sommerferien: Den sidste skolefest, den sidste tur ud af huset, den sidste morgensang«, fortæller Mette Holm, som var børnehaveklasseleder på Feldballe Skole.

Forældrene tog sagen i egen hånd og oprettede en friskole i bygningerne. Flere af folkeskolens lærere søgte job på skolen, men sekretæren og Mette Holm blev ansat som de eneste.

»Jeg blev opfordret til at søge stillingen som indskolingslærer og blev rigtig glad, da jeg fik den, for jeg ville gerne være med til at forme friskolen. Men jeg havde svært ved at være i glæden, for der var opstået en følelse blandt kollegerne af, at friskolen tog vores skole fra os«, siger Mette Holm, som gætter på, at bestyrelsen ikke ville have for mange, som kunne sige »Det har vi prøvet« eller »Vi plejer …«. Men den ville gerne have en enkelt, som kendte eleverne og deres forældre.

Som børnehaveklasseleder i folkeskolen lagde Mette Holm mange kræfter i at holde fast i den røde tråd i samarbejdet med landsbyens børnehave, der ligger bag skolen. Nu har friskolen købt daginstitutionen, da der var udsigt til, at kommunen også ville nedlægge den, og fra august er Mette Holm daglig leder af børnehuset.

»Det er vigtigt, at tingene giver mening for mig, og nu bliver der knyttet endnu en ende på den røde tråd«, siger indskolingslæreren, der er uddannet pædagog.

Højst 15 elever i klasserne

Mette Holm viser rundt på Feldballe Friskole. Skolen har flyttet nogle faglokaler og har sat en barak i stand til eleverne i overbygningen, men ellers ser den ud som ved overtagelsen for otte år siden. I gangen hænger fotografier af skolen gennem tiden, og under loftet troner portrætter, som eleverne maler, når de går i børnehaveklasse. Malerierne tilfører gangen farver, liv og et personligt præg og er et fingeraftryk, Mette Holm har sat på friskolen.

»Malerierne viser børnene, at det er deres skole. Jeg kunne godt have indført sådan en tradition i folkeskolen, men som friskole er vi bevidste om, at vi skal være kendt for vores værdier, og et par af dem handler om kreativitet og ejerskab. Derfor opstod ideen om malerierne«.

Friskoleloven gør det muligt at skabe et alternativ til folkeskolen, men kritikere mener, at friskoler, som erstatter nedlagte folkeskoler, blot kopierer folkeskolen. Det billede genkender Mette Holm ikke i Feldballe.

»Vi har den værdi, at vi højst vil have 15 elever i klasserne. Det hænger sammen med en anden af vores værdier om, at vi samlæser i stort set alle fag med to lærere til 30 elever. Det gælder hele skolen, så det ene år er eleverne de yngste og året efter de ældste. På den måde skifter de mellem at skulle stræbe efter at kunne det samme som de ældste og at være de ældste, som skal lære fra sig. Det betyder også, at de skal kunne skabe nye relationer. Det kan være hårdt, men eleverne bliver meget rummelige over for hinanden og undgår at blive stemplet i en bestemt rolle i hele deres skoletid«.

Samlæsningen er ikke et spørgsmål om at få økonomien til at hænge sammen, understreger hun.

»Jeg har samme tilgang til børnene som i folkeskolen, men vi har bevidst styrket fællesskabet. Derfor er vi to lærere på, når vi samlæser, hvor vi i folkeskolen underviste alene bag en lukket dør«.

I de første år blev forskellen mellem skoleformerne gjort tydelig af forældre, som netop troede, at folkeskolen blot fortsatte i friskolens regi. De havde svært ved at forstå ideen med samlæsning.

»De kom også med den holdning, at når de skulle betale for skolen, så skulle alt være perfekt. De var ikke med på, at de skulle bakke op om undervisningen og ikke være fejlfindere. Nogle sagde selv fra, og andre afbrød vi samarbejdet med. Vi dykkede ned på 78 elever, men efter fem år var vi tilbage på 120«, fortæller Mette Holm.

Siden har friskolen udvidet med 7. til 9. klasse og har nu 160 elever.

Forældre skal bidrage til fællesskabet

Lærerne arbejder også i fritidsordningen, så de kender hinandens elever og opnår et godt kendskab til forældrene, som de møder, når de bringer og henter deres børn.

»Vi har ikke skole-hjem-samtaler, hvor det, vi siger, kommer bag på forældrene. Vi har heller ikke forældre, som banker i bordet, fordi de ikke får det, de forventer. Vi har tværtimod forældre, som beder om hjælp til at forstå deres børn. De fleste betragter os som eksperter«, siger Mette Holm.

Til gengæld forventer friskolen, at forældrene bidrager til fællesskabet. For eksempel skal alle gøre rent en lørdag om året, og der indgår arbejdsdage, hvor de sætter i stand og etablerer nyt. Forældre har blandt andet malet alle klasselokaler og bygget højbede.

»Det vil forældrene gerne, for det er deres skole. Vi skal overholde nogle lovpligtige mål, men inden for de rammer kan vi selv forme skolen, og der er ikke så mange omveje, som dengang vi skulle omkring en telefontid og en tænkepause i kommunen. Nu svarer skolelederen med det samme, men hvis han bliver nødt til at spørge bestyrelsen, går der højst tre uger, før vi har en afgørelse«.

Folkeskoler skal ikke være bange for at formulere tydelige forventninger til forældrene om, at fællesskabet forpligter, mener hun.

»Man skal passe på med at stille krav, for der vil altid være forældre, som ikke har resurser til at opfylde dem. En overgang krydsede vi af, hvem der havde bagt boller, men det har vi ændret til, at man kan bidrage med det, man er god til. Det kan for eksempel være, at man kan holde et oplæg i 7. klasse. Det er bedre at spille bold med de forældre, som har overskud til at gribe den på deres egen måde«.

Ingen frygt for ny nedlæggelse

Arbejdet med skolens værdier er en evig proces, for forældre forandrer sig.

»Vi prøver at gøre vores grundpiller om faglighed, fællesskab og kreativitet konkrete. Det nærmer sig en formulering om, at alle elever og deres forældre skal føle sig set og hørt, uanset om det drejer sig om eleven med særlige behov eller den særligt talentfulde«, siger Mette Holm.

Det adskiller sig ikke fra værdier, mange folkeskoler vedkender sig, men friskolen i Feldballe skiller sig ud med sit mål om at ville være lille, mener hun.

»Vi kunne godt presse citronen og tage flere elever ind, men vi holder fast i små klasser, netop fordi det er vigtigt for os, at vi ser alle«.

Et faldende børnetal i kommunen spøger i kulissen. Mette Holm frygter dog ikke for, at hun skal igennem endnu en skolenedlæggelse.

»Vi skal gøre det så godt, at forældrene fortæller positive historier om skolen. Det må vi lykkes med, siden vi tiltrækker elever fra vores nabobyer. Vi har venteliste på flere årgange, og med overtagelsen af børnehuset sikrer vi en del af fødekæden. Hvis forældrene skulle til Rønde for at få deres børn i daginstitution, ville det være naturligt for dem at vælge byens folkeskole«, siger Mette Holm.

Den lokale skole: Læs i næste nummer om Jammerbugt Kommune, der går nye veje for at bevare de små folkeskoler. Forældre, lærere og frivillige kæmper for at tiltrække nye borgere - og elever - til landsbyerne.