Uskolet
Højt begavede lærere bliver overset i skolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af landets cirka 50.000 lærere anslås omkring fem procent at være højt begavede. Ifølge en ny undersøgelse sker det ofte, at disse lærere med en IQ over gennemsnittet bliver overset og hæmmet i deres udvikling, hvorfor mange reagerer med at blive kede af det, være provokerende eller lave ballade.
»Skolerne i dag tilgodeser primært midterlærerne«, forklarer forskeren bag undersøgelsen. »Man tror, de højt intelligente lærere kan klare sig selv, men lærere skal stimuleres på det niveau, de er på«.
Rapporten anbefaler, at man lader en intelligenstest vise, om skolen bør sætte ind med for eksempel differentieret undervisning. »De her lærere holder sig ikke tilbage med at spørge, og som skoleleder kan det være svært at slå til«, siger forskeren.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med
tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder
i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.