Kampagner for sikker trafik:
Rådet for Sikker Trafik (tidligere Rådet for Større Færdselssikkerhed) står bag adskillige kampagner for sikker skolevej. Sammen med megen anden færdselsmateriale kan denne flyer downloades på rådets hjemmeside. Modsat undervisningsmaterialet er den ikke tiltænkt eleverne, men skal sættes i vinduet på de biler, der besværer børnenes sikre skolevej.
Old Scool: Skolevej
Transport: Efter 1814-anordningen måtte børn højst have to kilometer til skole. I 1968 blev der lovgivet om skolebusser, i dag kører mange forældre børnene i stedet for at lade dem motionere til og fra skolen.
{Old}
Dansk: Direktør
Mange af de gamle stillingsbetegnelser findes endnu. Man kanvære smed, bager, slagter, købmand, læge, præst, politimand, lærerog så videre. De betegnelser kender moderne elever også, men ordetsmed var hyppigere før i tiden, og også brugen af ordet købmand eraftagende.
Eleverne i 0. klasse på Det kongelige Vajsenhus i København hari årsskriftet fortalt, hvad de gerne vil være, når de bliver store.En vil være dyrlæge, en anden dyrepasser, andre politimænd,togførere og skuespillere. En vakler mellem at ville være forskerog fodboldspiller, og en vil stå i en isbod!
(New)
Engelsk: CEO
Hvordan mon svarene vil være om 50 år? Tendensen nu er jo, atman udskifter og supplerer gamle danske betegnelser med engelske.En direktør er blevet ceo (Chief Executive Officer), enunderdirektør kan være vice president, en altmuligmand vedjernbanerne er nu perron manager, og en sekretær kan være personalassistant eller blot PA. Hvor længe vil lærere og skoleledere findesig i deres åbenlyst usexede stillingsbetegnelser? Længe, håberjeg!
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ved skolestart er »ny i trafikken«-kampagner en fast tradition, og politiet snupper gerne forældre, der kører deres børn til skole for hurtigt og uden sikkerhedssele.
Det har altid været forældres ansvar, at børn møder til undervisning, men det er et relativt nyt fænomen, at forældrene bringer deres børn derhen. I skolehistoriens løb har børn normalt fragtet sig selv til skole, oftest på gåben og med tiden på cykel.
Hele landets skolelandskab blev oprindeligt grundlagt på 1814-anordningernes bestemmelse om, at børn ikke måtte have mere end 1/4 mil til skole, det svarer til knap to kilometer.
Ønsket om at sammenlægge små landsbyskoler til centralskoler medførte en forlængelse af den tilladte skolevej i 1937. Nu måtte de ældste klasser have op til 3,5 kilometer til skole. Således kunne man lægge områdets ældste klassetrin på centralskoler og bibeholde lokale forskoler for de yngste klasser, der så fik kort skolevej. I 1958 blev kravet igen lempet til 3,5 kilometer for 1.-3. klasse og fem kilometer fra 4. klasse og op.
Med disse afstande var det klart, at man ikke forventede, at børn gik til skole, og de fleste havde da også en cykel. Ved nye skoler skulle man således afsætte plads og penge til cykelstativer. Man skulle også huske at anlægge en parkeringsplads, hvor forældre kunne parkere deres biler, og hvor skolebussen kunne holde.
I 1968 blev loven revideret og gav nu rum for, at kommuner indsatte skolebusser selv på kortere strækninger, hvis trafikken var så farlig, at børnene ikke selv burde cykle. Velstandsstigningen betød efterhånden, at mange familier havde bil, og jo flere biler, jo farligere trafik, og jo farligere trafik, jo flere børn blev kørt til skole i bil.
I de seneste år er forældres transport af børn blevet kritiseret, ikke kun på grund af den tætte trafik, det skaber ved skolerne om morgenen, men også fordi børnene ikke bevæger sig nok i det daglige. En rask gåtur på 1/4 mil synes igen at være idealet for en frisk skoledreng eller skolepige.
