Risikoen for, at skolen en dag ville blive nedlagt, havde luret i mange år. Det vidste Mette Rask Bøgh, da hun som næsten nyuddannet lærer i 2001 søgte arbejde på Haurum-Sall Skole, der kun havde 80 elever. Hun var selv elev på skolen i Østjylland indtil 1984, og allerede dengang hang truslen om lukning over landsbyskolen. Alligevel tøvede hun ikke med at søge den ledige stilling.

»Vi var flyttet tilbage til Sall, og jeg vidste, hvad skolen stod for. Hvis jeg ikke havde fået jobbet, havde jeg søgt arbejde på en anden lille skole. Den nærhed, der er på små skoler, betyder, at man hurtigt kan gå fra tanke til handling og sætte sit præg«, fortæller Mette Bøgh.

For to år siden opfyldte politikerne i Favrskov Kommune hendes forudsigelse og nedlagde skolen. Med ét stod den nu 40-årige lærer og hendes otte kolleger i samme usikre situation, som mange andre lærere rundt om i landet gør i dag.

»Vi var vant til at tage et år ad gangen, og da vores leder gik af, uden at der blev ansat en ny, vidste vi, hvor det bar hen. Alligevel blev der meget stille, da skoledirektøren fortalte, at vi skulle lukke. Jeg fik et sug i maven«, husker Mette Bøgh.

Forældre begyndte hurtigt at planlægge en friskole, og Mette Bøgh gik ind i en arbejdsgruppe om skolens pædagogik. Det trak, at hun kunne få endnu større indflydelse på en ny friskole, men hun kunne kun hente de nødvendige ekstratimer til indsatsen derhjemme, og da hendes mand har eget firma, var det ikke let.

Det spillede også ind, at familien ikke længere boede i byen, så parrets fire børn skulle ikke gå i friskolen.

Rart at kunne gemme sig

Efter mange overvejelser besluttede hun at droppe friskolen. Det blev hendes første aktive beslutning. Den næste kom, da Mette Bøgh skulle se sig om efter et andet arbejde i kommunen.

»På en lille skole kan man lidt af det hele og er ikke rigtig specialist i noget, så vi lærere talte meget om, hvad vi kunne fremhæve ved os selv. Tilfældet ville, at jeg var ved at være færdig med en uddannelse som læsevejleder. Jeg vidste, at de kun havde én læsevejleder på Søndervangskolen i Hammel, og tænkte, at de nok ville få brug for én til. Det spillede også ind, at skolen er kendt for at være langt fremme med it. Derfor blev det den, jeg søgte«.

Da Mette Bøgh blev ansat på Søndervangskolen, gjorde hun samtidig op med sig selv, at hun ikke ville blande sig i alt på sin nye arbejdsplads.

»På en lille skole har man mange kasketter. Det sidste år var jeg konstitueret viceskoleleder, og jeg prøvede også at være suppleant for tillidsrepræsentanten. Nu kan jeg nøjes med at gå ind i det, der virkelig interesserer mig. Det er rart at kunne gemme sig lidt en gang imellem«.

Det lå også i beslutningen, at hun ville være åben over for sin nye arbejdsplads frem for at prøve at forme den efter sin gamle skole.

»Jeg har prøvet at dele lærerværelse med kolleger, som er blevet overflyttet mod deres vilje, og som reagerede mavesurt over for ethvert forslag. Det er ikke rart for nogen. Det var ikke mig, der besluttede, at min skole skulle lukke, men jeg bestemte, at jeg ikke ville være frustreret over det«, fortæller Mette Bøgh.

Forskellen er ikke så stor

I Sall sluttede hun som klasselærer for otte drenge i 6. klasse. I Hammel overtog hun 2.a med 22 elever.

»I begyndelsen syntes jeg, at eleverne sad så langt væk fra mig i klassen. Ellers er jeg overrasket over, så lidt skiftet har betydet. Jeg er stadig lærer, jeg griber undervisningen an på samme måde, og vi taler om de samme problematikker på lærerværelset«.

80 af Søndervangskolens 726 elever går i Mette Bøghs klynge. Det svarer nogenlunde til elevtallet på Haurum-Sall Skole. Men hun er ikke længere den eneste lærer, der underviser i dansk, kristendom, historie og billedkunst på 3. klassetrin. Det giver hende flere fagfæller at tale med, og det bliver ofte fremhævet som en fordel ved store skoler - noget, hun ikke er ubetinget enig i.

»Vi nåede langt i Sall ved at danne netværk og samarbejde med andre skoler. Selv om lærerne tilsammen ved meget på en stor skole, kan det være svært at få fornøjelse af hinandens viden, og når vi skal indføre noget nyt, skal mange tages i ed. På den lille skole vidste vi, at vi var få til at sikre, at opgaverne lykkedes, og vi blev hurtigt enige«.

Frygt for fyringer

Der er ofte et stærkt sammenhold på små skoler, og det var også tilfældet på Haurum-Sall Skole, siger Mette Bøgh. Nu har hun fået nye gode kolleger og savner ikke sit gamle lærerværelse. Det eneste, hun for alvor har sagt farvel til, er presset for hele tiden at skulle præstere noget ekstra for at bevise den lille skoles berettigelse.

Det er nu erstattet af en generel frygt for afskedigelser, men også det forsøger hun at handle på.

»For mig var det vigtigt, at jeg selv tog nogle beslutninger, da skolen i Sall skulle nedlægges, så jeg ikke følte mig som kastebold. Jeg undersøgte mine muligheder og tog selv nogle aktive valg. Nu har truslen om fyringer fået mig til at overveje på et tidspunkt måske at skulle undervise en helt anden målgruppe. Derfor er jeg gået i gang med at læse voksenpædagogik«, siger Mette Rask Bøgh.

Lærere på 246 skoler fra 52 kommuner bliver udsat for kraftige ændringer i skolestrukturen til sommer: 84 skoler nedlægges, og 136 lægges sammen til 60 skoler på flere matrikler. Seks skoler siger farvel til en afdeling på en anden adresse, og 20 bevarer deres selvstændige status, men får parvis fælles ledelse. 2011 bliver dermed året med rekord i skolelukninger. Det viser Folkeskolens årlige opgørelse, som bygger på oplysninger fra lærerkredsene i DLF og blev offentliggjort i marts i Folkeskolen nummer 7.