»Jeg møder altid før børnene om morgenen, og jeg sidder klar i klassen med en kop kaffe. Jeg venter på dem og byder dem godmorgen. Der er jo ikke noget bedre, end hvis der er nogen, der glæder sig til, at man kommer«.

Hedensted Kommune udgiver i næste uge bogen »Den gode undervisning«, hvori otte lærere fortæller om deres arbejde. En af dem er Gitte Hansen, som skriver om sin 1. klasse på Stenderup Skole.

»Jeg synes ikke, jeg adskiller mig fra andre lærere, men jeg har fået at vide, at vi gerne vil høre gode hverdagshistorier, og det har været meget lærerigt for mig at tænke over, hvad jeg rent faktisk gør i min undervisning«, siger Gitte Hansen.

Kommunen deltager i KL-projektet »Partnerskab om folkeskolen«, der går ud på at udvikle undervisningen ved at fremme synergi, skabe netværk og innovative fordele. Det er her, ideen til bogen er opstået.

»Vi fokuserer benhårdt på, hvad der gør en forskel for den enkelte elev, og er derfor optaget af, hvad vi ved om god undervisning. Derfor har vi bedt otte lærere fortælle om det, de lykkes med. Det er mere elegant end at svinge pisken«, siger konsulent Torsten Sonne Petersen fra skoleafdelingen i Hedensted.

Bogen kommer som optakt til et udviklingsprojekt, hvor 360 lærere, pædagoger og skoleledere skal arbejde med blandt andet ledelse af klasserummet, undervisningsdifferentiering og udvikling af læringsmiljøet med særlig fokus på it og medier. Som Gitte Hansen skriver:

»Når smartboardet er i gang, har alle børn deres ting i tasken, der er altså intet, der kan forstyrre dem. Vi ser de samme ting, og jeg kan pege og tegne og forklare teksten for dem. Det er en rigtig god måde for alle at følge med på. Der er aldrig nogen, der er i tvivl om, hvor vi er, eller hvad vi er i gang med. Jeg mener, det er en af smartboardets største fordele, at det samler klassen, og de alle ser det samme«.

Fortællingen er en kontrakt

Der er et stort potentiale i fortællinger, fordi de forpligter lærerne til rent faktisk at gøre det, de skriver.

»Vi fortæller altid vores historier lidt bedre, end de er, så de forpligter både internt og eksternt. Historiefortælling er en kontrakt om, at man vil opfylde det, man har fortalt«, siger professor og dr.pæd. Mads Hermansen fra Copenhagen Business School. Han er tilknyttet udviklingsprojektet og har været coach for bogens otte skribenter.

Det er helt almindeligt at bruge historiefortælling til at skabe klarhed over en situation, man har stået i.

»Når en lærer spørger en kollega, om han lige vil høre, hvad hun har været ude for, ved hun godt, at han forventer, hun fortæller sin historie på en meningsfuld måde. Derfor konstruerer hun meningen undervejs og identificerer de mål, hun må sætte sig til næste gang, hun står i en tilsvarende situation«, siger Mads Hermansen.

Han drager en parallel til rygere, der vil kvitte smøgerne.

»Når de offentliggør, at de vil holde op med at ryge, spørger alle til, hvordan det går. Det er med til at holde rygeren på sporet«.

Gitte Hansen fra Stenderup Skole kan følge billedet.

»Der har været morgener, hvor jeg ikke lige kom af sted i god nok tid til, at jeg kunne nå at tage imod eleverne før skoletid. Nu synes jeg ikke, jeg kan være det bekendt over for hverken elever, forældre eller det, jeg har skrevet i bogen. Jeg skal bare af sted, og så må jeg rydde af bordet, når jeg kommer hjem«.

Selv om ingen skal kunne skyde hende i skoene, at hun ikke gør, som hun skriver, føler hun ikke bogen som et åg. Tværtimod.

»Som en af de første på skolen, der fik et smartboard, havde jeg besøg af en lektor, som skulle finde ud af, om det var godt at få det ind, fra børnene er små. Derfor var jeg nødt til at lære at bruge det, og det drager jeg nytte af i dag«, siger Gitte Hansen.

Beretningen må ikke underkendes

»For at man kan bruge it så meget, som jeg gør, er det nødvendigt, at forældrene bakker op om det. Det gør de heldigvis, det er en super god forældregruppe, som er meget interesseret i de nye undervisningsformer, vi bruger«.

Gitte Hansen stod tidligt op i en weekend og skrev sin fire sider lange fortælling på én gang.

»Jeg har fortalt historien, som jeg ville fortælle den til et forældremøde. Jeg har talt meget med forældrene om, at det er vigtigt for mig, at børnene kommer glade i skole og går glade hjem igen, og jeg bruger forældreintra til at fortælle, hvis et barn er kommet for sent i seng. Jeg vil helt sikkert udbygge min brug af forældreintra«.

Hun har også talt med sine kolleger om, hvorfor det er vigtigt at møde i klassen før eleverne.

»Jeg har kopieret min kollega i 2. klasse, og nu er børnehaveklasselederen også parat, når børnene møder. Vi viser forældrene, at deres børn ikke bare er et job for os, men at vi vil dem. Den investering er givet godt ud«.

Næste skoleår mødes lærere, skoleledere og pædagoger om bogens fortællinger for at diskutere, hvordan de får udviklingen i kommunens skoler til at fortsætte. Gitte Hansen betragter ikke sin fremgangsmåde som enestående, men regner med, at hendes kolleger rundt om i Hedensted gør mange af de samme ting.

Hun og de syv andre historiefortællere må dog ikke underkende deres beretninger, mener Mads Hermansen.

»Lærere er som børnene i klassen: De er gode nok, som de er, men de kan gøre det bedre. Ligesom børnene skal lærerne opnå bestemte kompetencer, fordi kravene til dem forandrer sig. De forandringer kan lærerne gribe med historiefortællingen som ramme«, siger Mads Hermansen.

Læs anmeldelse af »Den gode undervisning« side 28.

God undervisning

»Den gode undervisning« præsenteres ved en reception i byrådssalen på Juelsminde Rådhus i denne uge. Bogen er ikke til salg, men særligt interesserede kan rekvirere den hos skoleafdelingen i Hedensted Kommune. Bogen kan også downloades fra folkeskolen.dk

Udviklingsprojekt i Hedensted

Udviklingsforløbet »Den gode undervisning« i Hedensted løber over næste skoleår med temaerne:

- Ledelse af klasserummet

- Undervisningsdifferentiering og læringsmiljø - mange intelligenser og læringsstile som differentieringsværktøj

- Organisering af undervisningens forskellige arbejdsformer - classroom management, cooperative learning og i et anerkendende perspektiv

- Lærermidler og udvikling af lærings­miljøet med særlig fokus på it og medier

- Hvad er, og hvad kan evaluering? (om planlægning, elevinddragelse og evaluering).

Deltagerne - cirka 360 lærere, pædagoger og ledere - samles til fælles igangsætning den 4. august. Skolerne har tilmeldt sig som hele skolen, en afdeling eller et team og har valgt sig ind på ét eller to temaer, som de vil arbejde med i deres undervisning. Til sidst afleverer de en fortælling om deres arbejde, som skal udbredes til de øvrige deltagere i projektet.

»Historierne udtrykker, at vi i skolevæsenet har et dygtigt, engageret personale, der brænder for børn og den gode undervisning. Et personale med stor professionel stolthed, der hver dag gør alt, hvad de kan for at gøre skolehverdagen til en oplevelse, skabe glæde, tryghed og udvikling for det enkelte barn. Det er nok en fortælling værd«. Borgmester Jørn Juhl Nielsen i bogens forord