Jeg læste med stor forundring Steen Nielsens indlæg i Folkeskolen nummer 11. Pointen i hans artikel var følgende: Påstand om at danske værdier i højere grad stammer fra Olsen Banden, Anders And og The Beatles end fra kristendommen. Endvidere en kraftig polemik omkring afskaffelse af kristendomsundervisning i folkeskolen.

Og det kan han jo sådan set have ret i. Hvis man selvfølgelig ikke synes det modsatte. Han afskriver med sin påstand 1.000 års Danmarkshistorie. Pointen er, at Danmark først i løbet af de sidste 50 år for alvor er blevet påvirket af udenlandske kulturelle strømninger. Dermed burde denne idealist også mene, at historiefagets mål skulle ændres til at begynde ved 1945. Sjovt nok den samme periode, den humanistiske menneskerettighedstradition begynder. Selvfølgelig er det heller ikke vigtigt at lære om Christian IV, Danmarks riges Grundlov eller 1864-nederlaget.

Hr. Nielsen skriver, at der ikke er historisk belæg for at have et fag som kristendom. Og med den forrige historieopfattelse, som han synes at måtte have, er det selvfølgelig korrekt. Men faktum er, at Danmarks historie begynder meget tidligere. Ved reformationen blev der lagt vægt på undervisning i kristendom. Pointen her er, at denne opfattelse overførtes til Danmark og har lige siden været en del af vores skoletradition.

To ting til sidst: Den nye folkeskolelov siger: »fremme den personlige udvikling«. Kristendom og religion, om det så er ateisme, hører vel herunder. Den anden er: Hvis Hr. Nielsen er så idealistisk at mene det, må han jo også gå ind for en ændring af grundloven og ophævelse af kristne helligdage. Fornægtelsens krav mod eget kulturgrundlag kræver store ofre for at placere individet centralt i sit rette element: Tomheden.