I Folkeskolen nummer 13 erklærer LO's næstformand Tine Aurvig sig enig i, at mange lærere faktisk er klar over, at der er elever, der bliver opgivet tidligt i skoleforløbet, og selv om lærerne gør opmærksom på problemerne, så sker der ikke noget, og så kan den enkelte lærer ikke rigtig gøre noget ved det. Derfor mener Tine Aurvig, at indførelse af »test skal være med til at dokumentere behovet for en styrket indsats«.

Jeg er enig i, at der er behov for en styrket indsats over for de svage, og var glad for Tine Aurvigs udmelding om, at »alle de børn, der viser sig at have besvær med testene, skal tilbydes ekstra undervisning, så de kommer på niveau med deres kammerater«.

Jeg har blot spurgt om, hvorfor hun tror, at der pludselig efter en obligatorisk test skulle komme flere midler og muligheder til skolen til en styrket indsats over for de svage. Nu kan jeg forstå på næstformandens svar, at den styrkede indsats måske heller ikke er i form af yderligere resurser og ekstraundervisning, men til gengæld vil »vi med test kunne se, om der er noget, der virker bedre i læseundervisningen end andet - og så skal lærerne blive bedre til at lære af hinanden«, skriver Tine Aurvig.

Og det er så den ekstra indsats - eller hvad?

I øvrigt spørger LO's næstformand, hvorfor vi skal diskutere test - om ikke vi hellere skulle diskutere konkrete forbedringer af skolen og læseundervisningen. Det er jeg helt med på, og jeg er overbevist om, at DLF gerne vil invitere LO til et samarbejde. Jeg kan i den forbindelse henvise til, at DLF allerede i maj 2004 udarbejdede en rapport, »Gør en god skole bedre«, med en lang række konkrete forslag om bedre læseundervisning, bedre forældresamarbejde, gratis skolemad og forstærket indsats mod den negative sociale arv.

Der er mere brug for et samarbejde mellem fagforeninger end nogen side.